Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

226 at være begyndt i Aaret 1728. Ved Douguer og La Con- damines astronomiffe Gradmaaling (1738 — 1740) tjente Sangay som et bestandigt Jldsignal. Jeg har selv hele Maaneder igjennem i Aaret 1802, især tidligt om Morgenen, hort dens Torden i Chillo, et yndigt Landsted i Nærheden af Quito, der tilhorer Marques de Selvalegre; ligesom ogsaa et halvt Aarhundrede tidligere Don Jorge Juan havde hort los ro n quid os del Sangay noget mere nordostligt i Pintac, ved Foden af Antisana.59 I Siarene 1842 og 1843, da Udbruddene vare ledsagede af meest Larm, horte man den meget tydeligt ikke blot i Havnen ved Guayaquil, men ogsaa længere sydligt langs med Sydhavets Kyster til Papta og San Buenaventura, i en Afstand som fra Berlin til Basel, fra Pyrenæerne til Fontainebleau eller fra London til Aberdeen. Siden dette Ilarhundredes Begyndelse ere Vulkanerne i Merico, Ny-Gra- nada, Quito, Bolivia og Chili blevne besogte af enkelte Geognoster, men desværre er Sangay, der i Holde overgaaer Tunguragua, bleven fuldkommen forsomt paa Grund af sin eensomme Beliggenhed, fjernt fra alle Commum'cations-Veie. Forst i December 1849 har en dristig og kundskabsrig Nei- fente, Sebastian Wisse, besteget den efter et femaarigt Op- hold i Andeskseden og har næsten naaet den yderste Spids af den med Snee bedækkede steile Kegle. Han har noiagtigt chronometrisk bestemt den vidunderlige Hyppighed af Udbrud- dene, og tillige har hcm undersøgt Beskaffenheden af Trachyten, der indskrænket til et meget lidet Num gjennenbryder Gneusen. Han talte60, som ovenfor er anført, 267 Udbrud i 1 Time; ethvert af dem varede i Gsennemsnit 13",4 og, hvad der er meget paafaldende, var ikke ledsaget af nogen Rystelse, som kunde mærkes ved Askekeglen. Det Udkastede var ind- hyllet i megen Nog, snart as graa, snart af orangeguul