Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

227 Farve, og bestod forstørstedelen af en Blanding af sort Aste og Rapilli; men tildeels var det ogsaa lodret opstigende kugleformige Slagger med et Tvermaal af 15 til 16 Tommer. Ved et af de stærkere Udbrud talte Wisse dog kun 50 til 60 glodende Stene, som samtidigt udkastedes. De falde fordet- mcste igjen tilbage-i Krateret; undertiden bedække de dets overste Rand eller glide ned ad en Deel af Keglen, idet de om Natten lyse langt t det Fjerne, hvilket sandsynligviis i den store Afstand har forledet La Condamine til den urigtige Mening, at „den udgsod brændende Svovl og Jordbeg". Stenene stige enkeltviis op efter hinanden, saa at nogle ere i Begreb med at falde ned, naar andre forst forlade Kra- teret. Ved lioiagtige Tidsbestemmelser blev det synlige Fold- rum (altscia regnet til Kraicrets Rand) i Gjeiinemsint fundet at være kun 737 Fod. Jfolge Maalinger af Sartorius von Waltershausen og Astronomen Dr. Christian Peters naae de fra Wtna udkastede Stene til en Holde af 2500 Fod over Kratervæggene. Ved SEtnas Udbrud 1832 anslaaer Gcmel- laro den endogsaci til en tre Gange saa stor Holde! Den udkastede sorte Afle danner ved Skraaningen af Sangay og i 3 MileS Omkreds Lag af tre til fire hundrede Fods Tyk- kelse. Farven af Asken og Rapilli giver den overste Deel af Keglen en frygtelig alvorlig Charakteer. Her maae vi endnu engang henvende Opmærksomheden paa denne Vulkans colos- sale Siorrclse, der er ser Gange saa stor som Stromboli, forbi denne Betragtning kraftigt imodegaaer den rodfæstede Mening, at de laveste ildsprudende Bjerge altid skulde have de hyppigste Udbrud. Men endnu vigtigere end Vulkanernes Form og Hvide er deres Gruppering, fordi den leder os til det store geolo- giske Phænomen, Hævning paa Spalter. Disse Grupper, 15*