Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

228 hvad enten de ifolge Leopold von Buch danne Rækker, eller ere forenede omkring en Lentral-Vulkcin, betegne de Dele af Jordskorpen, hvor Udbruddet as det smeltede Indre har fundet mindst Modstand, enten paa Grund af Sleenlagenes ringe Tykkelse, eller paa Grund af deres naturlige Beskaffenhed og oprindelige Kløvning. Tre Bredegrader omsluttes af det Rum, hvor den vulkanste Virksomhed viser siz stærkest ved Wtna, paa de æoliske Oer, ved Vesuv og paa de phlegræiste Marker, fra Puteoli (Dicæarchia) til Cumæ og til den ild- spyende Epopeus paa Ischia, den tprrhenske Abe-O, Wnaria. En saadan Forbindelse af analoge Pyænomener kunde ikke undgaae Grækernes Opmærksomhed. Slrabo siger: „Hele den Deel af Havet fra Cumce og lige lil Sicilien cr gjen- n em trængt a f Ild og har i Dybet visse underjordiskeGange, der ere forbundne med Fastlandet og med hinanden ind- byrdes.61 Af denne (brændbare) Natur, saaledes som Alle beskrive den, er ikke alene LEtnci, men ogsaa Egnene om Di- cæarchia og Neapolis, om Bajce og Pithecusce"; deraf opstod den Fabel, at Typhon laae unter Sicilien, og at der, naar han vendte sig, brod Flammer og Vand frem, undertiden envogsaa smaa Ocr med kogende Vand. „Ofte har man mellem Strongyle og Lipara (denne store Strækning) feet Flammer bryde frem paa Havets Overflade, idet Ilden i Dybet flossede sig en Udgang gjennein Huulhederne og brod frem mcdMagt." Hos Pindar «2 er Typhous Legeme af en saadan Udstrækning, at „Sicilien og de havomkrandsede Hoicer over Cumæ (Phlegra, kaldet den brændende Mark), ligge over Uhyrets lodne Brpst." Saaledes var Tpphvn (den rasende Enceladus) i den græskeFvlkcphantasie den mpthiske Betegnelse for den ube- k sendte, dybt i Jordens Indre liggende A ar sag til de