Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

229 vulkanske Phcenomener. Ved Beliggenheden og Rumopfyld- ningen antydedes Degrcendsningen af Samvirkningen af en- kelte vulkanske Systemer. I det phantasierte geologifle Billede af Jordens Indre, t den store Verdensanskuelse, som Plato opstiller i Phcedon (p. 112—114), bliver denne Sam- virken med endnu storre Dristighed Udvidet til alle vulkanste Systemer. Lavastronimene faae deres Materiale af Pyri- phlegeton, som, „efterat den flere Gange har vceltet sig rundt omkring under Jorden", Udgyder sig i Tartarus. Plato siger udtrykkeligt, „at de ildsprudende Bjerge, hvor- de end befinde sig paa Jorden, udpuste smaa Dele af Ppnphlegeton (ovrog ^éozlv ov éilovopatovai UvQb- gheyé&ovTa, ov xat ol yvaneg aTtoanda^ara dvagyvatv- <nv5 otit] av tu^woi ttjq /lyg)*" Dette Udtryk (p. 113 B.) om at ud stod e med Heftighed hentyder i visse Maader paa den bevcegende Kraft af den tidligere indesluttede, derpaa pludseligt frembpdende Vind, hvorpaa Stagiriten senere i Meteorologien har grunbet sin hele Theorie af VUlcaniciteten. Jfolge disse celdKmle Anskuelser ere, naar man betragter hele Jordkloden, Ncekke-VUlkanerne charakteriserede med endnu storre Bestemthed end Grupperingerne om en Central- Vulkan. Meest paafaldende ere Ncekkerne der, hvor de afhcenge af Beliggenheden og Ud.strcekningen af Spalter, som lineært gjennembryde store Landstrcekninger, fordetmeste parallelt med hinanden indbyrdes (som ved Cordillerne). Saa- ledes finde vi i den Nye Verden, for blot at nævne de vig- tigste Rcekker af Vulkaner, som ligge meget ncer ved hinanden, dem i C en tral-Amerika med deres Til- flutning til dem i Meri c o, dem i Ny - G ran a d a og Q u i to, i Peru, Bolivia og Chili; i den Gamle Verden Sunda- Derne (vet syd - Lndiffe Archipel, iscer Java), Halvoen