Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

230 Kamtschatka og dens Fortsættelse Kurilerne; Aleu- ter ne, som sydligt begrcrndse det næsten indesluttede Berings- Hav. Vi ville dvæle ved nogle af Hovedgrupperne; Enkelt- hederne lede ved deres Sammenstilling til Aarsagerne til Phænomenerne. Rækkevulkanerne i Central -Amerika eller efter de ældre Benævnelser Vulkanerne i Costa Rica, Nicaragua, San Salvador og Guatemala, strække sig fra Vulkanen Turrialva ved Cartago til Vulkanen Soconusco gjennem ser Brede- grader, mellem 10° 9' og 16° 2', i en Linie, som i det Hele er rettet fra SO. mod N.B. og med de faa Krumninger, den har, indtager en Længde af 135 geogr. Miil. Denne Længde er omtrent saa stor som Afstanden fra Vesuv til Prag. Nærmest ved hinanden og ligesom frembrudte paa en og samme, kun 16 Mill lange Spalte, ere de 8 Vulkaner, som ligge mellem Laguna de Managua og Bugten ved Fonseca, mellem Vulkanerne Momotombo og Conseguina, hvis underjordiske Larm i Aaret 1835 blev hort som Kanonstud paa Jamaica og Hoilandet ved Bogota. I Central-Amerika og i hele den sydlige Deel af den Npe Verden, og i Almindelighed fra Archipelet de los Chonos i Chili til de nordligste Vulkaner, Edgecombe paa den lille O ved <5itfa63 og Eliasbjerget ved Prints Williams Sund, i en Længde af 1600 geogr. Milt, ere de vulkanske Spalter overalt frembrudte i den vest- lige Deel, som ligger nærmest ved Sydhavets Kyster. Hvor Rækken af Vulkanerne i Central-Amerika under 13° Va nordl. Brede (nordlig for Dugten Fonseca) ved Vulkanen Conchagua træder ind i Staten San Salvador, forandrer Vulkanernes Retning sig ogsaa paa engang, samtidigt med Retningen af Vestkysten. Deres Retning stryger da O.S.O. —23.91.23., og der, hvor de ildsprudende Bjerge igjen ere saa