Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

231 nær ved hinanden, at man paa den ringe Længde af 30 Mile tæller 5 meer eller nundre virksomme, er Retningen næsten ganske S—V. Denne Afvigelse svarer til en stor Hævning af Fastlandet mod Ost i Halvøen Honduras, hvor Kysten ligeledes pludseligt i en Længde af 75 Miil stryger noiagligt fra Ost til Vest, fra Cap Gracias å Dios til Bugten ved Amatique, efterat den tidligere i samme Udstrækning havde en Retning fra Nord til Syd. I Gruppen af de hoie Vulkaner i Guatemala (Br. 14° 10') bliver Retningen igjen den samme som for, N.450V., og denne vedbliver da indtil den meri- canffe Grændse hemmed Chiapa og Halvoen Huasacualco. Nordvestlig sor Vulkanen Soconusco indtil den ved Turtla har man ikke engang fundet en udbrændt Trachytkegle; der herske qvartsrig Granit og Glimmerflifer. Vulkanerne i Central-Amerika danne ikke Kronerne af de nærliggende Bjergkjeder, de hæve sig derimod langs med Foden af disse og ere fordetmeste enkeltstaaende; de storste Holder ligge ved begge de yderste Ender af Rækken. Mod Syd, i Costa Rica, kan man fra Toppen af Jrasu (Vul- kanen ved Cartago) see begge Havene, hvortil foruden Hoiden (10395 F.) ogsaa den mere centrale Beliggenhed bidrager. Sydost for Cartago staaer der Bjerge fra ti til elleve tusind Fod, Chiriqui (10567 F.) og Pico blanco (11013 F.). Man veed Intet om Beskaffenheden af deres Steenarter; sandsynligviis ere de uaabnede Trachytkegler. Længere hen mod S.O. forflade Hviderne sig t Veragua til ser og fem tusind Fod. Dette synes ogsaa at være Middelhoiden for Vulkanerne i Nicaragua og San Salvador; men længer hen- imod det nordvestlige Iderpunkt for hele Rækken, ikke langt fra den npe Stad Guatemala, er der igjen to Vulkaner, der hæve sig over 12000 Fod. Efter mit ovenstaaende Forsog