Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
af undgaae at bruge den systematiske Benævnelse Lava, der
indskrænker Begrebet cm Oprindelsen inden altfor snævre
Grændser, cg derimod betjene mig af Betegnelserne „Klippe-
stykker" eller „Gruusvolde" (trainees de masses vol-
caniques). Det mægtige Bjerg Antisana danner i en Høide
af 12625 Fod en aflang Slette, hvis længste Tvermaal er
over 12500 Steifer, hvoraf den med evig Snee bedækkede Deel
af Vulkanen stiger op som en O; den hoieste Spids er af-
rundet og kuppelformig. Kuppelen er ved en kort, takket
Nyg forbunden med en afstumpet Kegle, der ligger foran mod
Nord. Denne Hoislette cr deels ode og sandet, deels bedækket
mcb Græs, og tjener til Opholdssted for en meget modig
Race af Horngvæg, som paa Grund af det formindskede Luft-
tryk let udstede Blod af Mund og Næsebor, naar de cm-
spcres til stærk Muffel-Anstrængelse; paa denne ligger der et
lille Meieri (Hacienda), et enesraaende Huus, hvor vi til-
bragte fire Dage i en Varme af 3 °,7 til 9° 6. Paa denne
store Slette, der ingenlunde er omgive» af Volde som Hæv-
nings-Kraterne, findes Spor af den gamle Havbund; og som
Levning af den gamle Vandbedækning kan man ansee Laguna
Mica vestlig for Altos de la Moya. Ved Randen af den
evige Sneegrændse urspringer Nio Tinasillas, der senere un-
der Navn af Nio de Quiros flyder til Maspa, Napo og
Amazonfloden. To smalle, muurformige Ophoininger, ligesom
Steendæmninger, som jeg paa det af mig optagne Situations-
kort over Anlisana har betegnet som coulees de laves, kalde
de Indfødte Volcan de la Hacienda og Yana Volcan (yana
betyder sort eller bruun i Qqucchhua-Sproget); de udgaae
baandformigt fra den sydvestlige og nordlige Skraaning ved
Foden af Vulkanen ved den inderste Rand af den evige
Sneegrændse og strække sig, som det synes med meget jevnt