Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

277 Falv i Retningen fra N. O. til S. V., over 2000 Toiser ind paa Sletten. De have en meget ringe Brede og en Høide af omtrent 180 til 200 Fod over Jordbunden i Lia- nos de la Hacienda, de Santa Lucia og del Cuvillan. Deres Skraaninger ere overalt afbrudte og steile, endogsaa ved Endepunkterne. De bestaae i deres nuværende Tilstand fordetmeste as starpkantede Klippestykker af en sort basaltist Steenart uden Olivin og Hornblende, men som sparsomt in- deholder smaa hvide Feldspatb - Krystaller. Grundmassen har ofte en beegagtig Glands og indeholder indblandet Obsidian, fom man især kunde ksende tydeligst og i meget stor Mængde i den saakaldte Cueva de Antisana, hvis Holde vi fandt at være 14958 Fod. Det er ikke nogen egentlig Hule, men kun nogle Klippeblokke, der ere faldne mob hinanden og gjen- sidigt understøtte hinanden, og som ydede saavel os som nogle Qvægbyrder, der bestege Bjerget, Ly mod en frygtelig Hagelbyge; den ligger noget nordlig for Volcan de la Ha- cienda. I begge de smalle Steendæmninger, der see ud som størknede Lavastromme, ere Steenblokkene deels slaggeagtige, endogsaa svamvagtize ved Randene, decks forvittrede og blan- dede med Jordgruus. Lignende, men mere forviklede Forhold findes der ved en anden, ligeledes baandformig Samling af Klippestykker. Vcd den ostlige Skraaning af Antisana, omtrent 1200 Fod dybere i lodret Retning end Sletten ved Hacienda’en, i Retningen henimod Pinantura og Pintac, ligger der nemlig to smaa runde Soer, af hvilke den nordligere hedder Ansango og den sydligere Lecheyacu; den forstc har en Klippeo og, hvilket er meget afgsorcnde, omgives af Pimsteens-Dlokke. Enhver af disse Soer betegner Begyndelsen af en Dal; begge disse Dale forene sig og deres udvidede Fortsættelse forer Navn