Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

1. •• •• ■ .■ i.'- ... •- . / 25 Bestemmelsen af Jordens Figur ved Maaling af Længde- grader paa forskjellige Parallelcirkler kræver en stor Noiagtighed i Angivelsen af Stedernes Lcengdeforstjelle. Allerede Cassini de Thury og Lacaille benyttede 1740 Krudt- signaler for at bestemme en Perpendiculær paa Meridianen gjennem Paris. Ved den store trigonomclrifte Opmaaling af England cre i den nyere Tid med meget bedre Hjælpemidler og ftørre Sikkerhed Længderne af Parallelcirklcrncs Duer og Meridianforffjellcne bestemt mellem Beachy Head og Dunnose, som oz mellem Dover og Falmouth, rigtignok kun for Længdeforskselle af 1° 26' og 6° 22' Det smukkeste af disse Arbcider bliver dog alligevel det mellem Meridianerne gjennem Maremies, paa Vestkysten af Frankrig, og Fiume. Det ud- strækker sig over den vestlige Alpeksede og de lombardiske Sletter ved Mailand og Padua i en lige Strækning af 15° 32' 27" og blev udfort af Drousseaud og Largeteau, Plana og Carlini, næsten alene under den saakaldte mellemste Pa- rallel af 45°. De mange Pendulforsog, som ere anstillede i Nærheden af Bjergkæderne, have her paa en mærkværdig Maade bekræftet den allerede tidligere kjendte Indflydelse af locale Tiltrækninger, som vise sig ved Sammenligning mellem de astronomiste Breder og Resultaterne af de geodætiske Maa- linger.9 Efter de to Afdelinger af den umiddelbare (Srabmaa- ling a) af Meridian- og b) af Parallelbuer, mcia her endnu nævnes en rcen astronomisk Bestemmelse af Jor- dens Figur. Den grunder sig paa den Jnlflpdclse, Jorden udover paa Maanens Bevægelse (Uregelmæssighederne i Maanens Længde og Brede). Laplace, der forst fandt Grun- den til disse Uregelmæssigheder, har ogsaa viist deres An- vendelse, idet han skarpsindigt gjorde opmærksom paa, at den