Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

26 havde det store Fortrin fremfor de enkelte Gradmcialmger og Pentulfcrsogene, ved et eneste simpelt Resultat at bestemme Jordens Middelfigur, (ben Form, hele Planeten har). Man mindes her med Fornsielse det heldige Udtryk af Mc- Ihodens Opfinder:10 „at en Astronom, uden at forlade sit Observatorium, kunde af et Himmellegemes Bevægelse be- stemme den inviduclle Form af sit Opholdssted, Jorden." Efter den sidste Revision af Uregelmæssighederne i vor Dra- bants Længde og Brede og ved Afbenyttelsen af flere tusinde Iagttagelser af Bürg, Douvard og Durckhart", fandt La- place ved Hsælp af denne sin Lunar-Metyode en Fladtrykning, som kommer den meget nær, der er funden ved Maaling af Vredegrader (Vogg), nemlig V3C6. Pendulets Svingninger give et tredie Middel til at bestemme Jordens Figur (d. e. Forholdet mellem den store og lille Are under Forudsætning af en elliptisk sphæroidisk Form), idet man soger at udfinde den Lov, »folge hvilken Tyngden vorer fra Wqvator til Polerne. De arabiske Astronomer, og navnlig Ebn-Jums, ere de forste, som henimod Slutningen af det 10de Aarlmndrede, i de Abbasiviske Chalifers Glands- periofce,12 betjente sig af disse Svingninger til Tidsbestem- melser; senere efter en serhundredaarig Forsømmelse benyttedes de ogsaa af Galilei og Pater Niccioli i Bologna.13 Der- paa blev Pendulet sal i Forbindelse med et Hjulværk for at regulere Uhrcnes Gang, hvilket forst blev anvendt ved de ufuldkomne Forsog af Sanctorius i Padua 1612, og senere i det fuldendte Arbeide af Huygens 1656, og idet Nicher sammenlignede Gangen af det famine astronomiske Uhr i Paris og Cayenne (1672), leverede Pendulet saalcdes det for- ste materielle Beviis fer Tyngdekraftens forskjellize Slor- relse under forskellige Breder. Vel var Picard beskjcefiigct