Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

27 met fin Udrustning til denne vigtige Reise, men han tilegner sig derfor ikke SEren for det forste Forflag. Nicher forlod Paris i October 1671, og t Beskrivelsen af fin Bredegrads- Maaling, der ligeledes udkom 1671, omtaler Picard Met14 „en Formodning, som i en af Akademiets Forsamlinger blev yttret af et Medlem, og tfølge hvilken Vægtlodder, paa Grund af Jordens Omdreini'ng, ffulde have mindre Tyngde under SEqvcitor end ved Polerne." Han tilfoier tvivlende: „at ifolge nogle Iagttagelser, som vare anstillede i London, Lyon og Bologna, syntes det rigtignok, som om Secundpen- dulet mciatte blive kortere, so nærmere man kom til Wqvator, men paa den anden Side var han heller ikke fulekommen overbeviist om de angivne Maalingers Noicigtighed, eftersom Pendullængdcn i Haag fandtes at være ganske den samme som i Paris, uagtet den mere nordlige Beliggenhed." Naar Newten modtog den for ham faa vigtige Underretning om de af Nicher 1672 erholdte Pendul-Resultater (men som forst bleve trykte og udgivne 1679), eller naar han fik Efterretning om den af Cassini allerede for 1666 gjorte Opdagelse af Jupiters Fladtrykning, vide vi desværre ikke med famine Nøj- agtighed, som hvor langt senere han fik Kundskab om Picards Gradmaalinz. Paa en Tid, hvor i en lykkelig Bæddcstrid de cheoretifte Anskuelser vakte Lyst til at anstille Iagttagelser, og Resultaterne af Iagttagelserne atter virkede tilbage paa The- orien, er den noiagtige Tidsfølge af de enkelte Epocher af stor Interesse for den historiske Fremstilling af den phpsifle Astronomies mathematiske Begrundelse. De umiddelbare Maalinger af Merid ian-Pa-- rallelgrader (de forste især i den franste ©rabmaaling15 mellem 44° 42' og 47° 30' Br., de andre ved Sammenlig- niiig af Punkter, som ligge ostlig og vestlig for de grafiske,