Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

28 cottiffe og So-Alperne"^ vtfe allerede store Afv igelser fra Jordens cllipsoidiske Figur; dog ere de Forffjellizheder t Størrelsen af Fladtrpkinngen endnu langt mere paafaldende, som angives ved geographisk forffjclligt fordeclte Pendul- længder og deres Grupperinger. Naar man ved den til- eller aftagende Tyngde (ven stedegne Tiltræknings Storke) vil bestemme Jordens Figur, forudsættes det, at Tyngden paa Overfladen af den omdreiende Klode er den samme, som den var paa den Tid, da den gik over fra flydende til fast Tilstand, og at der ikke senere er foregaaet Forandringer i Tætheden Uagtet de store Forbedringer ved Instrumenter og Mcthoder cif Borda, Kater og Bessel kan man dog for Oieblikket paa de to Halvkugler (fra Malouincrne, hvor Frey- cinet, Duperrep oz Sir James Noß ester hinanden have anstillet Iagttagelser, til Spitzbergen, altsaa fra 51° 35' s. Br. til 79° 50' n. Br.) kun angive 65 til 70 uregelmæssigt spredte fünfter,18 hvor det enkelte Penduls Længde er blcven bestemt in ed samme Noiagtighed som et Steds Belig- genhed med Hensyn lil Brede, Længde oz Heide over Havets Overflade. At Forandringer i Tyngden ingenlunde ligefrem kunde fremstilles som proportionale med Qvadratet af Sinus til Breven, fremgik af de Resultater, man erholdt saavcl ved Pendulforsogcne paa den af de franste Astronomer udmaalte Meridicmbue, som ved de Iagttagelser, Capt. Kater anstillede ved den trigonometriske Opmaalmg i Storbritannien. Paa Opfordring as Davies Gilbert, Vicepræsident i Royal Society, besluttede den engelske Negjering derfor at udruste en videnska- belig Expedition, hvis Ledelse blev betroet min Vcn Eduard Sabine, der som Astronom havde ledsaget Capt. Parry paa hans forste Polarreise. Denne forte ham i Aarene 1822 og