Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

300 Nærheden af dens vestlige Ende, er der et andet Jldphænomen ved dens ostligste Ende, hvis Tilværelse jeg forst har bekjendt- gjort, som fortjener en særlig Opmærksomhed (Asie centrale T. II. p. 427 og 483). For at kunne benytte de rige geo- graphiske Kilder i den gamle chinesiske Litteratur, opfordrede seg min ærede Ven og Collega i Institute!, Stanislas Julien, til at anstille Undersøgelser angaaende Bolor, Kuen-lun og Stjernehavet, hvorved denne skarpsindige Forsker, i den store Ordbog, der i Begyndelsen af bet 18de Aarhundrede er udgiven af Keiser Iongtsching, fandt en Beskrivelse af den „evige Flamme", der paa Skraaningen af det ostlige Kuen-lun bryder frem af en Hule i Hoien Schinkhieu. Hvor dybt end denne langt bort lysende Flamme har sin Oprindelse, kan den doz neppe kaldes en Vulkan, men synes mig snarere at være analog med Chimcera i Lycien, ved Deliktasch og Ianartasch, der meget tidligt var kjendt af Hellenerne. Dette er en Jld- brond, en Luftkilde, der bestandigt holdes brændende paa Grund af den vulkanske Virksomhed i Jordens Indre (Kos- mos Bd. IV. S. 221 og Anm. S. 86 No. 51). Arabiske Forfattere fortælle, sordetmeste uden at angive bestemte Aar, at der i Middelalderen har funder Lava-Udbrud Sted paa den sydvestlige Kyst af Arabien, paa Ogruppen Zo- bayr, i Bab-el-Mandeb-Sirædct og Aden (Wellsted, Tra- vels in Arabia Vol. II. p. 466—468), i Hadhramaut, i Ormuz-Strædet og paa enkelte Punkter i den vestlige Deel as den persiste Havbugt; hvilke Steder alle befinde sig paa en Jordbund, der allerede siden den for-bistoriste Tid har været Sædet for en vulkanst Virksomhed. Tidsrummet for Ud- bruddet af Vulkanen Medina, 12o1/3 nordlig for Strædet Bab-ebMandeb, har Burckhardt fundet i Sanchudys Historie af den berømte By af dette Navn i Hedschaz; det angives