Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

301 til den 2 November 1276. Men at der allerede 1254, altsaa 22 Aar tidligere, har været et Ild-Udbrud, seer man (ifølge Seetzen) af Abulmahasen (jvnf. Kosmos Bd. 1. S.212). — O-Vulkanen Djebel Tair, i hvilken allerede Vincent gjen- kjendte den „udbrændte O", Periplus maris Ery thræi, er endnu virksom og udsteder Nog ifolge Bolta og de Efter- retninger, som Ehrenberg og Rußegger have samlet (Reisen inE uropa, Asien undAfrika Vd. II. Th. 1.1843S.54). Angaaende den hele Omegn om Dab-el-Mandeb-Strædet med Dasalt-Oen Pernn; den krateragtige Fordybning, hvori Byen Aden ligger; Sen Seerah med Obsidian-Stromme, der ere bedækkede med Pimsteen, og angaaende Ogrupperne Zobayr og Farsan (den sidstes Vulkanicitet har Ehrenberg opdaget 1825) s. de fortræffelige Undersøgelser af Ritter i Erdkunde von Asien Bd. VIII. Abth. 1. S. 664 — 707, 889 — 891 og 1021-1034. Den vulkanske Bjergstrækning Thian-schan (Asie cen- trale T. I. p. 201—203, T. IL p. 7-61) er et Bjerg- system, som stryger gjennem det Indre af Asien mellem Altai og Kuen-lun fra Ost til Vest, og fom en Tid har været særlig Gjenstand for mine Undersøgelser, da jeg til det Lidet, som Abel - Rsmusat havde uddraget af ben japanfle Encyclo- pedic , har kunnet fete vigtigere Brudstykker, der ere fundne af Klaproth, Neumann og Stanislas Julien (Asie centrale T. IL p. 39 — 50 og 335 — 364). Thian-schanS Længde fl- otte Gange faa stor som Pyrenæernes, naar den paa den anden Side af den gjennemstaarne Meridiankjede Kusyurt- Bolor liggende Asferah regnes med, som strækker sig mod Vest til Samarkands Meridian, og hvori Jbn Haukal og Jbn al-Vardi beskrive Jldbronde og lysende (?) Spalter, der ligesom i Thian-schan udstede Salmiak ss. om Bjerget Botem