Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

302 paa de a. <St. S. 16 — 20). I Dynastiet Thangs Historie bliver der udtrykkelig sagt, at ved en af Skraaningerne af Peschan, som stedse udstoder Ild og Rog, findes der bræn- dende Stene, der smelte og skyde flere Li bort, „ligesom flydende Fedt. Den blode Masse bliver haard, naar den as- kjoles". Mere charakteristist kan man vel ikke betegne en Lav a st rom. I den 49b e Bog af det chinesiffe Riges store Geographie, der paa Statens Bekostning er bleven trykt i Peking selv fra 1789 til 1804, beskrives de ildsprudende Bjerge i Thian-schan som endnu virksomme. Deres Be- liggenhed er saa central, at de omtrent ere lige langt borte (380 geogr. Mill) fra den nærmeste Kyst af Jishavet og fra Mundingerne af Indus og Ganges, 255 Miil fra Aral-Soen, 43 og 52 M. fra Saltsoerne Jssi'kal og Balkasch. Om de Flammer, der stige iveiret fra Bjerget Turfan (Hotscheu), fik man ogsaa Underretning af de Pilgrimme fra Mekka, der t Aaret 1835 officielt bleve udspurgte i Bombay (Journal of the Asiatic Soc. of Bengal Vol.IV. 1835 p. 657— 664). Naar vil endelig engang en videnstabelig dannet Rei- sende besoge Vulkanerne Peschan og Turfan, Barkul og Hami, gaaende ud fra Gouldsa ved Jli, der er saa let tilgængelig? Da man nu har faaet noiagtigere Kundffab om Beliggen- heden af den vulkanske Bsergksede Thian-schan, ledes man meget naturligt til det Sporgsmaal, cm det fabelagtige Land Gog og Magog, hvor der paa Bunden as Floden el Macher stal „brænde en evig Ild", ikke hænger sammen med Ud- bruddene af Vulkanerne Peschan eller Turfan. Denne orien- talfle Mythe, der oprindeligen tilhørte den vestlige Deel af det caspifle Hav, Pylis Albaniæ ved Derbend, er, som næsten alle Mpther, vandret videre og det langt imod Ost. Edrist