Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

31 Forslsellighederne i Resultaterne afPendulmaalingerne ere for- ovrigt alt for store, til at man for nærværende Tid endnu kan antage dem for Jagttagelscsfeil, vg hvor man endogsaa ved mangfoldige Grupperinger og Combincttioner af Jagttagel- sesstederne har faaet Ovcreenssteminelse i Resultaterne eller cn bestemt Lovmæssighed, der give Pendulerne dog altid en storre Fladtrykn i ng end den, man har kunnet udlede af Gradmaalingernc (den er omtrent indesluttet mellem Grænd- scrne 1/O_75 og y890). Blive vi staacnde ved den Fladtrykning, som nu efter Bessels sidste Bestemmelse almindeligcn antages, nemlig V299/152, saa har Dp^eiitingen23 under Wqvcitor en Hvide af 3272077* — 3261139* = 10938 Toiser eller 65628 Pariser Fod, omtrent 24/5 gcographiske Mill (noiagti- gcre 2,873). Da man fra de ældste Tider er vant til at sammenligne en saadan Ophoining eller Udhvcelving af Jordens Overflade med noiagtigt maalte Dsergmasser, vælger jeg til Sammenligning den hoieste af de hidtil bekjendte Bjerg- toppe i Himalaya, det af Oberst Waugh udmaalte Kint- schindsinga 4406 Toiser (26436 Fod), og den Deel af Tibets Hoisletle, som ligger nærmest ved de hellige Soer NakaS-Tal og Mannassarovar, og som efter Licut. Henry Etrachep har en Middelhoide af 2400 Toiser. Vor Planet har folgelig t LEqvatorial- Egnen cn Ophoimng, der ikke er fuldt tre Gange saa ster, som det holeste Bjergs Hoide over Havets Overflade, og omtrent fem Gange saa stor som Tibets ostlige Heislette. Det vil her være passende at bemærke, at de Resultater med Hensyn til Fladt rykningen, som folge af Gradmaa- lingerne alene eller af Cvmbincitioncr af Grad- og Pcndulmaa- linger, give langt ringere Forftsellighederi Ophoiningen