Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

32 under Wqvator, end man ester det forste Oiekcist vilde være tilboielig til at antage isolge Drokernes Storrelse. For- sijellen mellem Fladtrykningenie l/810 og 1/e80, altsaa de to yderste Grændser, giver kun Forstjclligheder mellem den storste og mindste Jvrdare af lidt over 6600 Fod, hvilket ikke er det Dobbelte af de smaa Bserghoider, Brocken cg Vesuv, og afviger omtrent kun ?/10 fra den Ophoining, som Flad- trykningcn V299 angiver. Den Forbindelse, hvori Størrelsen as Fladtrykningen flaner til Loven for Tætheden af Jordklodens Jndrc, maatte naturligviis blive en vigtig Gsenstand for den analp- tiste Mathematik, saasnart man ved rioiagtige, under forskjellige Vredegrader foretagne, Gradmaalinger havde indseet, at Jordens Indre ikke overalt kunde have samme Tæthed, fordi de fundne Værdier af Fladtn-kningens Storrelse vare betydeligt mindre end Newton (1/o30), og betydeligt storre end Huygens (Vsts) an toge, der tænkte sig hele Tiltræk- ningen concentreret i Jordens Midpunkt. Ved de theore- tiffe Undersøgelser over Tyngden lededes man tidligt til at betragte Tiltrækningen af store Bjergmasser, som hæve sig frit og klippeagtigt fra Lufthavets terre Bund. Allerede Newton undersøgte t sin Treatise of the World in a popular way 1728, hvormeget et Bjerg med 2500 Par. Fods Holde og 5000 Fods Gjennemsiut vilde afdrage Pen- dulet fra den lodrette Stilling. Heri ligger sandspnligviis Foranledningen til de lidet tilfredsstillende Forjog af Bou- guer ved Chimborazo^ Og af Maskelyne og Hutton ved Bjerget Shchallien t Perthshire i Nærheden af Blair-Athol; saavelsom til Sammenligningen mellem Pendullængden ved Havets Overflade og paa Toppen af en Hoislette paa 6000 Fods Heide (Carlini ved Hospitalet paa Mont Cenis, og