Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

347 Rocky Mountains til langt borte fra deres vestlige Skraaning har man fundet bedækket med Frembringelser af udbrændte eller endnu virksomme Vulkaner (som i Cascade-Bjergene). Saaledes seer man altsaa, idet man gaaer ud fra Ny-Seelmid, og derpaa gjennem en lang Strækning stiger op forst i Nord- vest gjennem Ny-Guinea, Sunda-Oerne, Philippinerne og Ost-Asien til Aleuterne, og derpaa gaaer ned mod Syd gjen- nem det nordvestlige, mexicanske, mellem- og sydamerikanske Fastland til Sydspidsen af Chili, at hele Omkredsen af det Stille Oceans Havbækken, i en Strækning af 6600 gcogr. Miil, er omgiven as en Række tydelige Kjendc- tegn paa vulkansk Virksomhed. Men det vilde ikke have været muligt at begrunde en saadan kosmist Anskuelse uden at gaae i Enkeltheder med Hensyn til noiagtige geographifle Stedbestemmelser og en fuldkomnere Nomenklatur. Der staaer nu kun tilbage at beskrive Landstrækm'ngerne fra Rio Gila til Nortons og Kotzebues Stræder, Strækninger, som henhøre lil de Lande, der begrcendse den her belegnede Omkreds af det store Havbcrkkcn (egentlige« skulde man sige9 den største af de Dele af hele Vandmassen , som trænger ind imellem Fastlandsmasserne, da der kun gives en ene ste Vand- masse paa Jorden, som overalt er 1 a m m en hæn- ge« de). Ved Analogier, man har hentet fra Pyrenæerne eller Alpekseden i Europa eller i Sydamerika fra Cordillerne i Spd-Chili til den femte Grad nordlig Brede i Ny-Granada, og som man har understottet ved phantastifke Korttegninger, har man udbredt den urigtige Forestilling, at de mexicanske Hoibjerge eller deres Hoiderpg kunde forfølges som en Muur under Navn af Sierra Madre fra Sydost til Nordvest. Men den bjergige Deel as Mexico er cn bred, mæg- tig Hævning, der rigtignok i den ovenfor angivne Retning