Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

348 viser sig sammenhængende mellem de to Have t en Heide af fem til syv tusind Fod; men paa denne hæver der sig igjen, ligesom i Caucasus og det Indre af Asien, i I ærlige og meget forskjellige Retninger hoierevulkansteBserg- systemer til en Høide af over 14000 og 16700 Fod. Ret- ningerne af disse særlige Grupper, der ere frembrudte paa Spalter, som ikke ere indbyrdes parallele, ere fordetmeste uaf- hængige af den ideale Are, som man kan lægge gjennem den bolgesormigt hævede, flade Ryg. Disse mærkværdige forhold ved Jordbundens Form bevirke en Skuffelse, som forhoier det maleriske Indtryk af dette stjoime Land. De med evig Snee bedækkede Bjergcolosser synes nemlig at hæve sig ligesom fra en Slette; og man forverler da let Ryggen af den sevnt op- stigende Hævning, Hoisletten, med Lavlandets Sletter, og kun Klimaet, den formindskede Varme minder os under samme Bredegrad om, hvor hoit man er stegen betret. Den ofte omtalte Hævnings-Spalte for Vulkanerne i Anahuac (i ost- vestlig Retning mellem 19° og 10ol/4 Brede) sheerer Aren for den almindelige, hele Hævning næsten under en ret Vinkel.10 Den her betegnede Form af en betydelig Deel af Jordens Overflade, som man forst siden Aaret 1803 har begyndt at undersøge ved Hjælp af noiagtige Maalinger, maa ikke for- verles med saadanne Hævninger, som man finder begrcendsede af to Bjergkjeder, der indeslutte dem ligesom Mure, som t Bolivia om Soen Titicaca og i det Indre af Asten mellem Himalaya og Kuen-lun. Den førstnævnte, sydameri- kanske Hævning, der ligesom danner Bunden af en Dal, har efter Pemland t Gjennemsnit en Hoide af 12054 Fod over Havets Overflade; den anden, den tibetanske, har efter Capt. Henry Strachey, Joseph Hooker og Thomas Thomson en Hoide af 14070 Fod. Det Onffe, jeg for et