Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

5 med astronomiske Bestemmelser; ben anden om de Arer af den elliptifle Omdrcinings-Sphcrroide, som bedst svarede tit de foretagne Maalinger af Meridianbucrne (Schum. Astr. Nachr. Bd. X1V. No. 329 S. 269 og No. 333 s. 345). Resultaterne af Beregningen vare: dcn halve store Are 3Z7I95r,854; den halve lille Are 3261072t,900; © terre tfen af Middelværdien af en Mcndiangrad, d. e. en halvfemsmdsiyvende Deel af Jord-Qvcidranten (i den paa LEqvator lodrette Netniugl 5701 l-,453. Puissant fandt en Feil af 68 Toiser i den Beregning, som i Aaret 1808 var udfsrt af National-Jnstitutets Commission for at bestemme Afstan- den mellem Parallelerne gjennem Montjouy ved Barcelona oc, giennem Mola paa gormentera, hvilket foranledigede Bessel til i Aaret 1841 paany at gjennemsee fit tit ligere Arbeide over Jordklodens Dimensioner (Schum. Astr. Nachr. Bd. XIX. No. 438 S. 97—116). Han fandt da for Lanigden af Qvndranten 5131179',81 (istedetior at den ved dcn forste Besiemmelse af Mcteret var antagen at v«re 5130740 Tviftr) og for Middelværdien af en Meridiangrad 57013',109 (hvilket er Of,6ll meet end Meridiangraden under 45° Brede). De i Tcrten cinferte Tal ere Resultaterne af denne sioste Besselske Unbetfø= getfe. Meridian -Qvadrantens Lcrngde 5131180 Toiser (med en sand- synlig Feil af 255',63) er = 10000856 Meter; hele Jordens Omtrcds er altsa a 40003423 Meter (eller 5390,98 geographifke Miil). Den vpriiidelige Bestemmelse af Commission des poids et mesures var, at Metcret flulde vcrre en syrgctpve-millionde Deel af hele Jordens Om- krcbs, faa at der altsaa nu er en Forstjel for hele Omkredsen af 3423” — 17561/27 eller omtrent en halv geogr. Mitt (noiagtigt46/ioo)- Elter be tidligere Bestemmelser var Mcteret sat — O1,51807-10; efter Wessels sidste Bestemmelse skulde det nu »ære O1,5131 ISO; Forstjcllen for Lccng- dkn af Meleret er altfaa 0,038 Pariser-Linier. Meleret stulde altsaa isolge Beeskl have »æret sat = 443,334 Par. Linier istedctsvr 143,296, fem var dets oprindelige legale Vcrrdi. (Med Hensyn til dette saakaldte Naturmaal jvxf. cgsaa F a y c, L e c o n s <1 c C o s m o gr a p h i c 1852 p. 93). 8 (S. 25) 2(trp, Figure of the Earth i Encycl. m6t.rop. 1849 p. 214—2J 6. 9 (S. 25) Biot, Astr. physique. T. IL p. 482 eg T. TIT. p. 482. En meget nöiagtig ParnÜelgrad-MaaU'ng, der er snamegct destl) Vigtigere, fordi den har ledet til en roingtig Sammenligning mellem Overfladen af Middelhavet og det atlantiske Hav, er udfort paa Py- rencrer-Kjedens Parallelcirkler af Coraboeuf, Delcros og Peytter. 10 (S. 26) Kosmos Dd. 1. S. 141 »-Det er hslst moerlvwr- digt, at en Astronom, uden at forlade sit Observatorium, blot ve- ak sammenligue Iagttagelserne med Analysen, har noiagtigt kunnet be- stemme Jordens Storrelse og Flndtrykniug, samt dens Afstande fra Solen og Maanen, hvilke Kundflaber have vceret Frugterne af lange