Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

6 og besvwrligeReiser paa .begge Halvkuglerne. Ved saaledes at iagttage Maanens Bevcegelse er det, at den fuldendte Astronomie lagrer Jordens elliptiske Form at fjenbe, ligesom de forste Astronomer ved dens Formorkelser fik Kundflab om, at den var rund." (Laplace, Expos, dn Sy s t. du Monde p. 230). Jeg har allerede ovenfor (Kosmos Bd. 111. S. 324 eg Anür. S. 130 No. 24) omtalt et lignende oplist Forflag af Arago, der gaaer ud paa, at vi kunde facre Kundflab om hele vor Atmospheres Gjennemsigtighed L Almindelighed ved at iagttage Stprken af det askefarvede Lys (Jordlpset) i Maanen. Jvnf. hermed ogsaa Airy i Encycl. meirop, p. 189 og 236 om Bestemmelse af Jordens Fladtrykmng ved Maanens Bevcegelser, som ogsaa p. 231—235 om Slutninger med Hensyn til Jordens Figur, udlevede af Procession og Nutation. Jfolge Biots Undersogelser vilde den sidste Fremgangsmaade kun give Grcendser for Fladtrpkningen (V304 cS Vöts), der ligge meget langt fra hinanden (Astron, phy- sique Ze éd. T. IL i844 p. 463). 11 (S. 26) Laplace, Mécanique célestc éd, de 1846 T. V. p. 16 og 53. 12 (S. 23) Kosmos Bd. 1 Anm. S. 87 No. 60. Eduard Ber- nard i England er vel den Forste, soin i Arabernes asironomisie Skrifter har lagt Mcerke til Anvendelse af Pendulsvingningernes Jsechrenisme; s. hans Brev fra Oxford i April 1683 til Dr. Robert Huntington i Dublin. (Philos. Transact. Vol. XII. p. 567). 13 (S. 26) gieret de 11 é tu de de la Philosophie ancienne, 1 Mem, de I’Acad. des Inscr. T. XVIII. (1753) p. 100. 14 (S. 27) Picard, Me sure de la Terre 1671 art. 4. Alle- 1’ebe for 1671 blev der i Pariser-Akademiet pttrede den Formodning, at Tyngdekraften forandrede sig med Bredegraden (La lun de. Astro- nomic T. III. p. 20 § 2668), mm det er neppe sandsynligt, at denne Wring hidrerer fra den store Huygens, som rigtignok allerede 1669 havde forelagt Akademiet sin Disco urs sur la cause de la gravité. Den Forkortning af Secundpendulet, som Nicher mnatte foretage i Cayenne, omtales ikke i denne Afhandling, men i Tillæggene, hvoraf ect maa vcere fuldendt ester Udgivelsen af Newtons Piincipia, som Huygens omtaler (altsaa efter 1687). Han siger selv: „Den siorste Deel af denne Beg er skreven, medens jeg opholdt mig i Paris (til 168!), indtil det Sled, som handler cm den Forandring, Pendulerne lide paa Grund af Jordens Omdreining." Zvnf. den Oplysning, jeg har givet i Kosmos Vd. II. Anm. S. 118 No. 2. De af Nicher i Cayenne anstillede Forseg bleve, fom jeg har omtalt i Testen, forst bekjendtgiorte 1679, altsaa hele 6 Aar efter hans Tilbagekomst; og hvad der er det meest Panfuldende, i Fortegnelserne i Academie des Inscrip- tions omtales i denne lange Tid aldeles ikke Nichers vigtige samtidige