Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

7 Jaqttagelse af et Penduluhr og et Secundpendul. Vi vide itfe, naar Kundflaben om Nichers Resultater er tommen tit Newton, hvis tidligste tbeoretiste Betragtninger over Jordens Figur gaae lccngkx tilbage end 1(565 Om Picards Gradmaalwg, der allerede blev bekjendtgjort 1671, skal Newton sorst meget senere (1682) have faaet Underretning, og det endda „tilfælbigt ved Samtale i en Forsamling i Royal Society, hvor han var tilstede"; en Underretning, der, som Sir David Brewster har viist (Life Of Newton p. 152), udsvede en overordentlig stor Indflydelse paa hans Bestemmelse af Jordens Tverlime og Forholdet mellem et Legemes Fald paa vor Planet og den Kraft, som styrer Maanen i sin Bane En lignende Indflydelse paa Newtons Ideer, kan man formode, flyldes Kundskaben om Jupiters elliptiske Form, som Cassmi kjendte allerede fer 1666, men forst bcflrev 1691 i Mémoires de 1’Académie des Sciences T. II. p. 108. Skulde Newton maastee have erfaret Noget af en langt tidligere Udgave, hvoraf Lalande faae „ogle Art hos Maraldi? Jvnf. Lalande Asir. T. III. p. 335 § 3345 med Brewster Life of Newton p. 162 og Kosmos Bd. 1 Anm. S. 86 No. 58. Bed de samtidige Arbeidcr af Newton, Hny- qens' Picard cg Cassini er det ofte »anfMigt med Sikkerhed at komme »aa Spor efter de» vidknstabclige Tanke-Udverling, fordi man bengang ofte i I tangere Tid holdt Udgivelsen tilbage, og Meddelelserne oste ved tilfældige Omstændigheder bleve forsinkede. is (<3.27) Delambre, Base du Syst. métrique. T. III. p.548. io (■g. 28) Kosmos Bd. L Anm. S. 88 9Zo. 62; Plana, Operations géodésiques et astronomiques pour la Mes ure d’un Arc du Parralléle moyen T. II. p. 487; Carlini i Effe- meridi astronomiche di Milano per l’anno 1842 p. 57. 1T (S. 28) Jvnf. Blot, Astronomie physique T. II. (1844) p 464 med Kosmos Bd. 1 Anm. S. 89 Slutningen cif Anm. 62 og M »I S. 285, hvor jeg berører Vanstclighkderne ved at sammen- ligne Tiden for Planeternes Omdreining med deres iagttagne Flad- trvkninq. Ogsaa Schubert (Astron. Th. III. S. 316) har allerede ajort opmcertsom paa denne Vansteli^ed. Bessel siger udtrykkelig i sin Afhandling om Maal og Vccgt: „at den Forudsa-tning, at Tyngden paa dct samme Sted forbliver den famme, tildeels er bleven usikker ved de nyere Erfaringer angaaende Hccvninger af store Dele af Jordens Overflade.» i« (S. 28) Airy i sit fortræffelige Arbelde on the Figure or the Earth angav i Aaret I8M (Encycl. metropol. 1849 p. 229) halvtredsindstyve Stationer med fiffre Resultater, og fjorten andre, som med Hensyn tit Neiagtighed itke knude sammenlignes med dwse (af Bouguer, liegcntit, Sacaitte, Maupertuis, La Cropere). is (S, 29) Biot og Arago, Recueil d’Observ. géodési-