Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

13 store klokkeformige Trachytbjerg. Ved det sidste har hverken jeg eller Boussingault fundet noget Krcueragtigt. S. Bestigningen af Chimberazo i mine Kleine Schriften, Dd. 1. S. 138. 26 (S. 33) Baily, Exper. with the Torsion Rod for de- termining the mean Density of the Earth 1843 p. 6; John Herschel, Memoir of Francis Baily 1845 p. 24. 27 (S. 33) Reich, neue Versuche mit der Drehwage L Abhandl. der mathem. physischen Classe der Kön. Sächsi- schen Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig 1852 Bd. 1. S. 405 og 418. De nyeste Forsog af min jortraffclige Ven, Prof. Reich, nærme sig noget niere til Bailys stjonne Arbeide. Jeg har Uddraget Middeltatlet (5,5772) af folgende Ncekker af Forssg: a) med Tinkuglen og den lcengere, tpffere Kobbertraad: 5,5712, med en sand- synlig Feil af 0,0113; b) med Tmkuglen og den kortere, tyndere Kob- bertraad, saavelsom med Tinkuglen og den bifilare Zerntraad: 5,5832, med en sandsynlig Fe il af 0,0149. Tager man Hensyn til disse Feil i n og b, er Middeltallet 5,5756. B ally s Resultat (5,660), endstjondt det er opnaaet ved talrigere Forsog, kunde dog maaflee give en Tæt- hed, der var for stor, da det aabenbart blev ftørre og ftørre, estersom de anvendte Kugler (Glas eller Elfenbeen) havde ringere Vccgtsylde. (Reich i P oggendorsf's Annalen Bd. LXXXV. S. 190. Jvuf. ogsaa Whitehead Hearn i Philos. Transact for 1847 p. 217—229). Snevcegtens Bevcegelser iagttog Baily efter Reich ved Hjcelp af Billedet af Macrlestokken, som blev tilbagekastet fra et paa Midten af Vcegtstangen anbragt Speil, ligesom ved de magnetiste Iagttagelser af Gauß. Allerede i Aaret 1826 har Poggendorff soreflaaet Anven- delsen af et saadant Speil, der i hsi Grad foroger Noiagtigheden af Aflusningen (Annalen der Physik Bd. VIL S. 121). 28 (©. 31) Laplace, Mécanique celeste éd. de 1846 T. V, p. 57. Middelværdien af Granitens Vægtfylde kan i det Hoieste scet- tes til 2,7, da den toaxede hvide Kali-Glimmer og den gronne een- axede Magnesia-Glimmer ere 2,85 til 3,1, og de ovrige Bestanddele Qvarts og Feldspath ere 2,56 og 2,65. Selv Oligoklas er kun 2,68, eg omend Hornblende stiger til 3,17, bliver Syenit, hvor Feldspath stedse er fremherskende, dog dybt under 2,8. Da Leerstifer er 2,69— 2,78, blandt Kalkstenene kun reen Dolomit naaer 2,88, Kridt 2,72, Gibs og Steensalt 2,3, antager jeg, at den Deel af Jordens Fast- lands-Skorpe, som vi kunne tjente, har en Tccthed, der er ncer- mere ved 2,6 end ved 2,4. Under den Forudsætning, at Jordens Teet- hed vorcde i en arithmetifl Rcekke fra Overfladen til Midpunktet, og fremdeles antagende, men vistnok urigtigt, ot det overste Lags Vceqt- fylde var = 3, fandt Laplnce hele Jordens Middeltctthed — 4,7647; et Resultat, som er betydeligt afvigende fra de af Reich (5,577) og