Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 14 Baily (5,660) fundne, og langt mere afvigende, end sandsynlige Jagt- tagelsesfeil tillade. Plana har paany uuderiogt Laplaces Hypothese i en interessant Afhandling, som snart vil blive bekjendtgiort i Schu- machers Astr. Nachrichten, og er derved fommen til det Resultat, at man ved en forandret Behandling af denne Hypothese vilde kunne komme meget nær til den af Reich fundne Middelværdi for Jordens Toethed, saavelsom til den af mig angivne Tcrthed 1,6 af den faste og flydende Overflade, og til Jordens elliptiske Form indenfor de for denne Storrelse sandsynlige Grcrndser. Mathematikeren fra Turin siger nemlig: „Hvis Sammenlrpkkeligheden af de Stoffer, hvoraf Jor- den er dannet, har vceret den virkende Aarsag til at give dens Lag deres regelmcrssige, paa lidet nær elliptiske, Former med en Tctthed, der voxer fra Overfladen til Midpunktet, faa er det tilladt at antage, at disse Kag, idet de storknede, have undergaaet Forandringer, fom vel ere meget fmaa, men dog store nok til at forhindre os fra med den Noiagtighed, man kunde onste, at udlede den faste Jords Tilstand af den tidligere Flydenheds Tilftaild. Denne Betragtning har bevirket, at jeg fætter mere Priis paa den forste Hypothese, som blev fremsat af Forfatteren til Mécanique céleste, og jeg har derfor befluttet at underkaste den en ny Undersogelse," 29 (S. 35) Jvnf. Petit „sur la latitude de l’Observatoire de Toulouse, la densiié m oyen ne de la chaine de Pyrénécs, et la probabi- lity qu'il existe un vide sous celle chaine“ i Coinptes rendus de llAcad. des S c. T. XXIX. 1849 p. 730. 30 (S. 35) Kosmos Bd. 1. S. 148 og Anm. S. 93 No. 69. 81 (S. 36) Hopkins (Physical Geologi) i Report of the British Association for 1838 p. 92; Philos. Transact. 1839. P. II. p. 381 og 1840 P. I. p. 193; Henry Hennesey (Terre- strial Physic s) i Philos. Transact. 1851 P. II. p. 504 og 525. 82 (S. 3(>) Kosmos Bd. 1. S. 206 og Anm. S. 123 No. 58. 83 (S. 37) De as Walferdin meddeelte Iagttagelser ere fra Efteraaret 1847; de ere meget lidet afvigende fra de Resultater (Kos- mos Bd. 1. S. 146 Anm. 67, Complus rendus T. XI 1840 p. 707), som Ara g o ligeledes med et Walferdinfl Instrument erholdt 1840 i 505,n Dybde, da Boret netop havde forladt Kridtet og havde begyndt at trcenge ind i Gaulten. 84 (S. 37) Efter haandflrevne Resultater af Berghauptmanden i Oeynhausen. Jvnf. Kosmos Bd. 1. Anm. S. 82 No. 53 og S. 92 No. 67, ligeledes Bischof, Lehrbuch der chem. und Phys. Geologie Bd. 1. Ab th. 1. S. 154—163. I absolut Dybde tommer Borhullet i Mondors i Storhertugdommet Luxemburg (2066 Fod) det i Ncu-Salzwerk nær tn c fl. 85 (S. 38) Kosmos Bd. L AllM. S. 92 og Mémoircs de