Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

BF® B MI 44 efter en forud lagt Plan, paa samme Tid skaffe begge Fordele, nemlig baade en umiddelbar praktisk Anvendelse saavclsom et nole Kjendsiab til den med Aarene sremstridende Bevcrgelse af linierne, og -den For- deel, at give den af Gauß grundede Theorie mange npe Data, som kunde underkastes Regning (Gauß § 25). For at lette den noiagtige Bestemmelse af Vevcegelsen af de to Linier uden Afvigning og uden Helding, vilde det forovrigt voere scerdeles vigtigt at op- rette Landmcerker der, hvor Linierne troede ind i Fastlandet eller forlade det, for Aarene 1850, 1875, 1900_______ Päa saadanne Er- peditioner, ligesom- paa de gamle Hallepfle, vilde man isvrigt, for at komme til Nul-Linierne for Afvigningen og Heldingen, stjcere mange andre isokliniste og isogonifle Linier, og paa Kysterne kunde man maale den vandrette og den hele Styrke, faa at flere Maal kunde naaes paa samme Tid. Det her yttrede Vnste, ßnder jeg, er bleven imderstottet af en stor nautisk Autoritet, som jeg altid gjerne henviser til, nemlig Slr James Noss (Voyage in the Southern and Antarctic Regions Vol. 1. p. 105). 87 (S. 128) Acosta, His lo ria de las Indias 1590 lib. 1. cap. 17. Jeg har allerede tidligere berort det Sporgsmaal, om ikke de hollandske Sofareres Mening om 4 Linier uden Afvigning ved Stridighederne mellem Bond og Beckborrow have havt Indflydelse paa den Halleyste Theorie om de4 Magnetpoler? (Kosmos Bd. 11. Anm. S. 89No.94.) 88 (S. 129) En scrrdeles Opmærksomhed i kosmisk H.enseende for- tjener i det Indre af Afrika den isogonifle Linie af 22r/40 V., som For- bindelsesled mlllem meget forsijellige Systemer, og fordi ten (ifolqe den theoretifle Construetien af Gauß) fra det oftlige indifle Hav lober tvers igjennem Afrika lige til Newfoundland. Den roesvcerdige Ud- strækning, den engelste Negjering i Aar har givet den afrikanske Expe- dition af Richardson, Barth og Overwegh, vil maaskee føre til Besva- relsen af saadanne magnetifle Sporgsmaal. 89 (S. 129) Sir James Ross gjennemffar Linien uden Afvigning i 6IV2Os.Br. og ,24°'50/ vests.Lcrngde fra Paris (Voyage to the Souther n Seas Vol II. p. 357). Paa — 70° 43' Br. og 19° 8' vestl. Lgd. fandt Capt. Crozier i Marts 1843 Afvigningen PBS'; han var altsaa meget ncer ved Nul-Linien. Jvnf. Sabine on the Magn. Declinaiion in the Atlantic Ocean for 1840 i Phil. 1r. for 1849 k>. 11. p. 233. 90 (S. 130) Sir James Noss p. a. St. Vol. I. pJ104, 310 &317. 91 (S. 130) Elliot ♦ Phil. Tr. for 1851 P. 1. p. 331. Pl. XIII.: Den langagtige lille D, hvor Sandeltrcret bliver samlet (matayisk og japanesifl tschendana, sanskr. tschandana, arablst Csandel). 92 (S. 181) Saaledes ester Barlow og efter Kortet (Lines of magnetic Declinations computed according to the Theory of Mr. Gauss) i Report of the Committee for the Antarctic Exped. 1840.