Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

45 Efter Barlow trceder den fra Australien kommende Linie uden Afvig- ning ind i det asiatiske Fastland ved Cambay-Bllgten, men vender sig firar igjen nordostlig over Tibet og China og ganer ved Thaiwan (Formosa) ind i det japanfle Hav. Efter Gauß ganer den australifle Linie ligefrem gjennem Persien over Nishnei-Nowgorod op til Lapland. Denne store Mathematiker antager, at det japanfle og philippinfte Havs Nul-Linie saavelsom ben sluttede ægdannede Gruppe i det oftlige Asien aldeles ikke hcenge sammen med den fra Australien, det indiske Hav, det vestlige Asien og Lapland. 93 (S. 131) Paa et andet Sted (Asie centrale T. HL p. 458 —461) har jeg afhandlet denne Identitet, som er begrundet paa mine egne Iagttagelser af Asvigningen i det caspifle Hav, i Uralst ved Jaik og paa Steppen ved Elton-Soen. 94 (S. 131) Adolf Ermans Map of the Magnetic Decli- nation 1827—1830. Men Elliots Kert viser aldeles bestemt, at den australifle Linie uden Afrigning ikke stjcerer Java, men gaaer parallel med den sydlige Kpst i en Afstand af P/2 Bredegrader. Da den au- straliste NUl-Linie efter Errnan (ikke efter Gauß) gaaer mellem Ma- lacca og Borneo gjennem det japanste Hav tit den sluttede Egdannede Gruppe i Vst^Asien og trcrder ind i Fastlandet ved den nordlige Kpft af den ochotfke Bugt (59V20 Br.) og dog igjen gaaer ned igjennem Malacca, vilde den opstigende Vtnie kun vcere i 11° Afstand fra ben nedstigende, og ifslge denne graphiste Fremstilling vilde det vestlige Asiens Linie uden Asvigning (fra det caspiste Hav til det russifle Lap- land) vcere den Uiniddelbare og ncermeste Fortsættelse af den Deel, som gaaer fra Nord mod Syd. 95 (S. 131) Jeg har allerede af Documenler, der befinde sig i Ar- ch ivern e i Moskau eg Hannover, i Aaret 18-13 gjort opmærksom paa (Asie centrale T. III. p. 469—476), -at Leibnitz, der har indgivet det forste Forflag til en franfl Expedition til LEgppten, ogsaa tidligt gjorde sig Umage for at benytte de med Czar Peter den Store 1712 i Tpdstland knyttede Forbindelser til at formerne ham til, at han i det russiske Rige, hvis Udstrækning er storre end den Deel af Maanens Overflade, vi kunne see, „skulde lade Beliggenheden af Heldings- og Asvigningslinierne bestemme og befale, at disse Bestemmelser med visse Mellemrum siulde gjentages." I et Brev, som Pertz har fundet, der er sirevet til Czaren, omtaler Leibnitz en lille Haandglobus (terrella), der endnu opbcvarcs i Hannover, og paa hvilken han har fremstillet den Vinie, hvor Asvigningen er nul (linca magneiica p imaria). Han paastaaer, „at der kun findes en eneste Linie uden Afvigning, og at denne deler Jordkloden i to ncesten lige store Dele og har 4 piincta flexus contrarii, Boininger, hvor den gaaer over fra at vcrre udhvcelvet til at vcere iudhvcelvet; fra det grsnne Forbjerg bevceger