Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

75 Canaria, Teneriffa og Palma). Capt. Vidals fortræffelige Kort, hvis Udgivelse skyldes det engelske Admiralitet, vise disse Aers forunderlige geognostifle Construction. Paa S. Miquel ligger det uhyre store Cal- deira das sete Cidades, fom i Aaret 1444 blev dannet ncesten lige for Minene nf Cabral, et Hcevnings-Krater, som i 812 Fods Hoide inde- slutter to Soer, Lagoa grande og Lagoa azul. Nccsteu lige faa stor i Omkreds er Caldeira de Corvo, hvor den tørre Deel af Bunden har P2OO F. Hoide. Ncesten tre Gange hoiere ligge Hævnings-Kraterne paa Fapal og Terceira. Til samme Classe af Udbruds-Phcenomener hore de utallige men igjen forsvindende Hcevninger, som kun i nogle Dage 1691 kom tilsyne i Havet om Den S. Jorge og 1757 om Den S« Miguel. Jeg har allerede tidligere omtalt (Kosmos Bd. I. S. 209) Havbundens periodifte Hcevning neppe en geographifl Miil vestlig for Caldeira das sele Cidades, hvor der fremkom en ftørre §) (Sabrina), som holdt sig noget längere. Om Hoevnings-Krateret Astruni paa de phlegrceiste Marker og den Trach^tmasse, der er dreven iveiret i dens Centrum som en luftet klokkeformig Hoi, s. Leop. von Buch i Poggendorffs Annalen Bd. XXXVII. S. 171 og 182. Et smukt Hcevnings-Krater er Rocca Monsina, der er maalt og aftegnet i Abich, geol. Beob. über die vulkan. Erscheinungen in Unter- und Mittel-Italien, 1841 Bd. 1. S. 113 Tafel II. 85 (S. 199) Sartorius von Woltershausen, physisch- geographische Skizze von Island, 1847 S. 107. 86 (S. 200) Man har siridt meget om, hvilken bestemt Localitet paa Sletten ved Trozene eller Halvoen Methana den romerste Digters Beskrivelse kunde passe til. Min Ven Ludwig Roß, den store grcefle Oldtids-Forsker og Chorograph, som har foretaget mange Neiser, mener, at der i den ncermefte Omegn af Trozene ikke findes noget Sted, som kunde passe til Benævnelsen blccresormig Hoi, og at Ovid med poetisk Frihed har forlagt det med Natursandhed siildrede Phcenomen til denne Slette. .Sydlig for Halvsen Methana og oftlig for den trozemske Slette", siriver Roß, "ligger Den Kalauria, bekjendt som det Sted, hvor Demosthenes, da han blev forfulgt af Macedomerne, tog Gift i Poseidons Tempel. En smal Havarm stiller Kalaurias Kalkbjerge fra Kysten, og fra denne Havarm (Gjennemfart kokos') have Staden og Den deres nuvcerende Navne. Midt i Sundet ligger en lille kegle- for m i g V, der er forbunben med Kalauria ved en lav, oprindelig maaflee ved Kunst dannet Vold; Dens Form fan sammenlignes med et 2Eg, der er giennemflaaret efter Loengden. Den er aldeles vulkansk og beftaaer af graaguul og rsdligguul Trachyt, blandet nteb Lava og Slagger, ncrsten ganste uden Vegetation. Paa denne D ligger nu Staden Poros der, hvor det gamle Kalauria laae. Mens Dannelse ligner fuldkomment de yngre vulkanste #)crS i Bugten ved Thera