Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

76 (Santorin). Ovidius har t sin begeistrede Skildring sandspnligviis fulgt et grcest Forbillede eller et gammelt Sagn." (Ludw. Roß i et Brev til mig November 1845.) Virlet havde fom Medlem af den franske videnskabelige Expedition udtalt den Mening, at hiin vulkanfle Hoevning fun var en senere Tilvcert til Halvoen Methanas Trachpt- masse. Denne Titvoert stulde befinde sig paa den nordvestlige Ende af Halvoen, hvor den sorte forbrændte Steenart, som kaldes Kammeni- peira og ligner Kammeni ved Santorin, forraader en senere Oprin- delse. Pausanias meddeler det Sagn blandt Jndvaanerne i Methana, at der paa Nordkysten er steget Ild op af Jorden, forend de endnu be- romte varme Svovlkitder brede frem. (S. Curtius, Peloponne- sos Bd. 1. S. 42 & 56.) Om den „ubeskrivelige Vellugt", der vev Santorin (Sept. 1650) fulgte ester den stinkende Svovllugt, s. N o ß, Reisen auf den griech. Inseln des ägäischen Meeres Bd. 1. S. 198 Om Naphta-Lllgten ved Dampene fra Lavaen paa den aleu- tifle D Umnack, der kom tilsyue 1796, s. Kotzebues Entdeckungs- Neise Bd. is. S. i06 og Léop. de Buch, Description pliys. des Iles Canaries p. 458. 87 (S. 201) Den hoieste Spids af Pyrenæerne, Plc de Nethou, (den ostlige og hoieste Spids af Maladetta- eller Malahita-Gruppen), er to Gange maalt trigonometrisk og er efter Neboul 10737 Fod (3481m )z efter Coraboeuf 10478 Fod (3404m). Deri er altsaa om- trent J600 Fod lavere end Mont Pelvour t de franste Alper ved Brian^on. Noermest i Heide ester Pic de Nethou er t Pprenceerne Pic Posets eller Erist og af Gruppen Murbor« Montperdu og Cylindre. 88 (S. 201) N 6 m 0ii6 pour servir å la Description g é o- logique de la France T. IL p. 339. Om Valleys of elevation og encircling Ridges i den situriske Formation jvttf. de fortræffelige Skild- ringer af Sir Roderick Murchison i the Silurian System P. 1. p. 427—442. 89 (S. 20!) Bravais og Martins, Obscrv, fa i tes au S o m m e i et au Grand Plateau du Mont-Bian c i Annua i re météorol. de la France pour 1850 p. 181. 90 (S. 202) Kosmos Bd.IV. S. 152. Jeg har to Gange besogt Eifeler Vulkanerne paa Tider, hvor Geognosien har stauet paa meget forfijellige Udviklingstrin, nemlig t Efteraaret 1794 og i August 1845; forste Gang i Omegnen laf Laacher-Soen og Abbediet, fom dengang endnu var beboet af Munke; anden Gang i Omegnen af Bertrich, Mosenberg og de nærliggende Maarer; begge Gange tun i faa Dage. Da jeg ved den sidste Udflttgt ned den Lykke at ledsage min kjcere Ven, Berghauptmanv von Dechen, har jeg ved en mangeaarig Vrevvexling og Meddelelser af vigtige sirevne Afhandlinger frit kunnet benytte denne skarpsindige Geognosts Iagttagelser. Oste har jeg, som jeg