Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

46 omtrent en Miil fra Irkutsk i en Kjede af Hoie paa Lena- flodcns venstre $ret>.47 Er denne Forstsel i Beliggenheden kun tilsyneladende, fordi en numerisk Bestemmelse, grundet paa saa ringe Schacht-Dybder, er overordentlig usikker, og Varmetilvcerten ikke altid folger de samme Love? Og er det vist, at naar man fra det Dybeste af Schergin-Schach- ten gik ud med en Stolle af flere hundrede Favnes Længde, at man da i enhver Retning og Afstand vilde træffe et fros- sent Jordlag, og dette endog med en Varme af 21Z2 Grad under Nulpunktet? Schrenk har undersøgt Jordisen under 6701/2 Brede i Samojedernes Land. Ved Pustoscnskoy Gorodok befordrer man Brondgravningen ved Anvendelse af Jld; midt om Sommeren fandt man Islaget allerede t en Dybde af 5 Fod. Man kunde forfølge det til en Tykkelse af 63 Fod, da Arbeidet pludselig blev forstyrret. Over den i Nærheden liggende Landso Ustje kunde man 1813 hele Sommeren kjore i Slæde. Paa min sideriske Reift med Ehrenberg og Gu- stav Rose lode vi i Ural grave en Schacht i en torvholdig Jord- bund ved Bogoslowsk (Br. 59° 44'), paa Vcien til de Tursinske (gruber.49 I 5 Fods Dybde traf vi allerede paa Jsstykker, som breccieagtig vare blandede med frossen Jord; derpaa begyndte tæt Jis, fom i 10 Fods Dybde endnu ikke var gjennemboret. Den Grcendse, hvor man i det hole Norden fra den skandinaviske Halvo til henimod Asiens ostlige Kyster i Au- gust Manned og altsaa hele Aaret igjennem i en vis Dybde finder Jis og frosne Jordlag, og som man kunde kalde Jordisens geographiske Udstrækning, er ifolge Mid- dendorffs skarpsindige Sammenstilling af Iagttagelserne, lige- som alle geothermifle Forhold, endnu mere afhængig af sted-