Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

47 lize Indflydelser end Luftens Varme. Dennes Indflydelse er vistnok den meest crfgjorende, men Jsogeothermerne ere, som allerede Kupffer har bemærket, i deres concave og con- vert Krumninger ikke parallele med de klimatiske Isothermer, som bestemmes ved Atmosphcerens Middelvarme. Scerdeles Indflydelse herpaa synes at maatte tilskrives Virkningen af de fra Atmosphceren indtrængende draabeflpdende Nedslag, det fra Dybet opstigende varme Kildevand og JordbUndeno i faa hor Grad forffjellige Varmclednings- Evne. ^0 „3 den nordligste Deel af det europceifte Fastland, i Finmarken, under 70° og 71° Brede findes der endnu ikke nogen sammenhængende Js- masse i Jorden. Na ar man trceder ostligt ind i Obis Flod- dal, 5 Grader sydligere end Nordcap, finder man Jordiis ved Obdorfl og Beresow. Mod Dst og Sydost tiltager Jor- dens Kulde, med Undtagelse af Tobolsk ved Jrtisch, hvor JordbUndeUs Varme er mindre end ved Wilimsk i Lenada- len, som ligger 1° nordligere. Tnruchanfl (65° 54') ved Jenifer ligger endnu paa JordbUNd, som ikke er frossen, men meget ticer ved Jordisens Grcendse. Amginst, sydostlr'g for JakUtsk, har ligesaa kold Jordbund som det 5° nordligere Obdorst; ligesaa forholder det sig med Oleminsk ved Jenisei. Fra Obi til Jenisei synes den krumme Linie for Jordisens Be- gyndelse at hceve sig et Par Bredegrader mod Nord, for dcr- paa, idet den vender sig imod Syd, ot gjennemfljcere Lena- dalen ncesten 8° sydligere end Jenifer."^ Kupffer, som hor besogt Gruberne i Nertschinsk, antyder, at der, foruden den sammenhængende nordlige faste Jsmasse i Jor- den, i sydligere Egne ogsaa fan findes en øf or ni i g Frem- tråden af Phcenomenet. I Almindelighed er denne alde- les uafhcengig af Grcendserne for Vegetationen og de hore Trceers Forekomst.