Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

162 til Vorfalles Tilfredshed, betjent mig af 1805 Paa en Reise gjennem Italien og Schweitz. De fortræffelige Arbejder af Olmützer Astrono- men Julius Schmidt ved Vesuvs Kraterrande give mig ved Sammen- ligning nye Grunde til denne Tilfredshed (Beschreibung der Erup- tion im Mai 1855 S. 114—J16). Da jeg aldrig har besteget Top- pen af Popocatepetl, men maalte den trigonometrist, er der ingen Grund til de besynderlige Bebrejdelser (Craven i Petermanns geogr. Mittheilungen Hefte X. S 359), »at den Hside, jeg til- flriver Bjerget, ikke er noragtig, fordi jeg, som jeg selv beretter, har betjent mig af frist syldte Torricelliste Nor." Apparatet med flere Ror kan flet ikke brnges i fri Luft, og mindst paa Toppen as et Bjerg; det horer til de Midler, som man med de Beqvemmeligheder, Stcrderne frembyde, kan benytte, naar man er urolig med Hensyn til sit Baro- meters Tilstand. Jeg har kun i meget sjeldne Tilfcelde anvendt dette Beroligelses-Middel, men jeg vilde dog endnu lige faa varmt, som i mine Observ. Astron, anbefale det til de Reisende tilligemed Sammen- ligning med Kogepunktet (Voi. r. p. 363—373): „Da det er bedre flet ikke at anstille Iagttagelser, end at anstille flette Iagttagelser, maa man mindre frygte for at staae sit Barometer ituend for at det skal komme i Uorden. Da vi, Bonpland og jeg, fire Gange ere qaaede over Cordillerne, have vi flere Gange gjentaget de Maalmger, som have interesseret os meest, og vi ere komne tilbage til de Steder, som have forekommet os tvivlsomme. Vi betjente os fra Tid til anden af et Apparat, hvorved man egentligen gjentager Torricellis oprinde- lige Forsog, idet man tager 3 eller 4 stcerkt opvarmede Ror, som man fylder med Qvcegsolv, man nylig har kogt t Leerdiqler. Naar man ikke er sikker paa at kunne faae andre Ror, gjor man klogest i ikke at koge Qvcrgsolvet i selve Rorene. Det er paa denne Mande, at jeg ved Forssg i Forening med Hr. Lindner, Professor i Chemie ved Djergvcrrkskolerne i Mexico, har fundet Qvcegsslvhoiden i Mexico i 6 Nor: 259,7 Linier (efter ben gamle Pariser Fod) 259,5 259,9 259,9 260,0 259,9 Kun de to sidste Nor vare udkogte af Hr. Bellardoni, Instrumentmager i Mexico. Da Forsogets Noiagtighed for en stor Deel afhcrnger af Reenheden i det Indre af Rorene, der ere faa lette at transportere, er det hensigtsmæssigt at lukke dein lufttæt over en Lampe." Da Horde- vinklerne i Bjergegnene ikke kunne maales fra Strandbredden, og de trigonometriske Maalinger ere af en blandet Natur og for en ftor Deel