Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

163 ere barometrifle (ofte Vs eller 1/2,7 af hele Horden), er det af stor Vig- tighed at bestemme Holden af den Hoiflette, hvor Standlinien (base) bliver maalt. Efterdi man meget sjeldent, eller sordetmcste kun i alt- for store Afstande kan faae korresponderende Barometer-Iagttagelser ved Havet, ere de Reisende kun altfor ofte tilboielige til at antage det for Middel-Lufttrykket paa Hoifletten og ved Kysten, som de have ud- ledet af faa Dages Iagttagelser, der ere anstillede til forstiellige Aars- tider. „Naar man vil vide, om en Maaling, gjort ved Hjcrlp af Barometret, kan have samme Noiagtighed som en trigonometrisk, be- hsver man tun at undersege, om de to Arter af Mauling i et givet Tilfcelde ere foretagne under lige gunstige Omstcendigheder, det vil sige, saaledes at de tilfredsstille de Betingelser, som Theorien og en lang Erfaring have sat. Astronomen frygter den terrestriske Refraction, og Physikeren maa frygte den ulige Fordeling af Varmen ved Endepunk- terne af den Luftsoile, hvor de to Barometre befinde sig. Det er meget sandsynligt, at Varmeforandringerne foregaae langsommere t Ncerheden af Jordens Overflade end i storre Holder, og for noiagtigt at kjende Middel-Tcetheden af hele Lustseilen, maatte man gaae op i en Ballon og undersoge Varmegraden i ethvert af de paa binanden fol- gende luftlag." (Humboldt, Recueil d’Observ. Astron. Vol. I. p. 138 og S. 871 i Abh. über die Refraction und die Barometer-Mes- sungen). Den barometrifle Mauling af Dhrr. Truqui og Craveri giver kun 16100 Par. Fod for Toppen af Popocatepetl; Glennies giver derimod 16780 F., og en nylig bekendtgjort stemmer indtil 30 Fod overeens med min; den er anstillet af Gpmnasial-Professor Carl Heller fra Olmütz, som har underssgt Omegnen om Mexico saavelsom ^andstaberne Iucatan og Chiapa. (Jvnf. min Afhandling über die Höhe des mexikanischen Vulkans Popocatepetl t Dr. Peter- ntanns Mittheilungen aus Justus Perthes geographischer Anstalt 1856 S. 479—481.) 80 (S. 386) Ved Chimborazos Sie en arter er det ikke muligt, saaledes som ved dem fra A§tna, mechanist at afsondre de feldspathagtige Krystaller fra Grundinassen, hvori de ligge; men den forholdsmæssig store Mceugde af Kiselsyre tilligemed den dermed i Forbindelse ftaaende ringere Voegtfplde af Sleenarten viser, at den feldspathagtige Indblan- ding er OligokLas. Kiselsprens Mcengde og Vcegtfylden staae fordet- meste i omvendt Forhold til hinanden; den forste udgjsr ved Oligoklas eg Labrador 61 og 53 Proc., hvorimod den sidste er 2,66 og 2,71. AnorthiL har med kun 44 Proc. Kiselsyre den store VcegLfplde 2,76. Dette omvendte Forhold mellem Kiselsyrens Mcengde og Vcegtfylden finder, som Gustav Nose bemccrker, ikke Sted ved de feldspathagtige Mineralier, der ere isomorphe, men have forfkjellig Krystalform. Saa- lcdes bave f. Er. Feldspath og Leucit samme Bestanddele, nemlig Kali, 11*