Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

54 ogsaa indtegnet paa Sokort, f. Er. paa det sjeldne Kort af Andrea Bianco, der er udkastet i Aaret 1436. Columbus, der ligesaa lidt som Sebastian Cabot, var den Forste, der ksendte den magnetiske Afvigning, har den store Fortjeneste astronomifl at have bestemt Beliggenheden af en Linie uden Afvigning d. 13de Sept. 1492, 2Vs Grad ostlig for den azoriffe O Corvo. Idet han trængte frem i de vestlige Dele af det atlantiffe Hav, saae han Variationen efter» haanden gaae over fra Nordost til Nordvest. Denne Bemærkning ledede ham allerede til den Idee, som t de senere Aarhundreder faa meget har bestjæftiget de Sofarende, at finde Længden ved Beliggenheden af Variations-Linierne, som han endnu antog at være parallele med Meridianerne. Man seer af hans Skibsjournaler, at han, da han paa sin anden Neise (1496) var uvis om, hvor han befandt sig, vir- kelig sogte at orientere sig ved at iagttage Afrigningen. Ind- sigt i Muligheden af en fa ab an Fremgcmgsmaade var vistnok ogsaa „den useilbarlige Hemmelighed til at bestemme Læng- den tilsoes," som Sebastian Cabot paa sit Dedsleie roste sig af „ved særlig guddommelig Aabenbaring at være i Besid- delse af." Til den atlantiffe Linie uden Afvigning knyttede Columbus i sin let bevægede Phantasie endnu andre, noget drømmeriske Anskuelser af Klimaets Forandring, Jordklodens uregelmæssige Figur og Himmellegemernes usædvanlige Be- vægelser, faa at han deri fandt Grunde til et Forflag om at gsore enPhy srsk Grændselinie til en p oli ti sk. Den raya (Linie,) paa pvtlfenagujas de marear (Compasnaalene) noiagtigt vise mod Polarstsernen, blev saaledes Demarcationslinien for Portugals og Castiliens Kroner; og paa Grund af den Vigtig- hed det havde, med Noiagtighed astronomisk at bestemme den geo-