Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

60 de sig til at udbrede Klarhed over Varmens Fordeling paa Jordens Overflade, og sortrinsvil's denne Fordelings Afhæn- gighed af Fastlandsmassernes og Havets gsensidkge Beliggen- hed og Form. Halleys reent videnskabelige Reiser ere saa- meget mere enestaaende, som de ikke vare geographiske Opdagelsesreiser, der, som saa mange folgende, bleve fore- tagne paa Statens Regning. Foruden Undersøgelserne over Jordens Magnetisme have de ogsaa, som Frugt af et tidli- gere Ophold paa St. Helena i Aarene 1677 og 1678, givet en vigtig Fortegnelse over de sydlige Stjerner, som endog er den forste, der t det Hele taget er fremkommen, efterat Maale-Jnstrumenterne ifolge Morins og Gascoignes Forflag ere bievne forbundne med Kikkerter.^ Ligesom det 17de Aarhundrede udmærkede sig ved Frem- stridt i grundigere Kundskab om Beliggenheden af Afvignmgs- linierne, og ved det forste theorctiske Forsog paa at bestemme deres Convergenspunkter som Magnetpoler, saaledes bragte det 18de Aachundrede Opdagelsen af de daglige periodiske Forandringer i Afrigningen. Graham i London tilkommer den ubestridelige Fortjeneste, (1722) forst med Noiagtighed og Vedholdenhed at have iagt- taget disse daglige Forandringer. Celsius og Hiorter i Upsala, som stode t Brevverling med {mm,66 udvidede vore Kundska- ber om disse Forhold; men det var forst Brugmans og den med mere mathcmatist Aand begavede Coulomb (1784—1788), ber trængte dpbt ind i Jordmagnetismens Væsen. Deres skarpsindige Physiffe Forsog omfattede den magnetifle Tiltræk- ning af enhver Art af Materie, Kraftens Fordeling med Hensyn til Rummet i en Magnetstang af given Form og Loven for Virkningerne i forflsellige Afstande. For at opnaae noiagtige Resultater, anvendtes deels Svingninger af en