Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

61 vandret Naal, der var ophængt i en Traad, dcels Udflag af Snovægten, balance de torsion. Jordmagnetismens forskjellige Styrke paa forfljellige Steder af Jordens Overflade bestemmes ved Sving- ninger af en lodret Naal i den magnetiske Meridian, og Kund- siaberne herom skylder Videnskaben alene den skarpsindige Che- valier Borda, og det ikke paa Grund af heldigt udforte Forsog, men ved hans Tankeforbindelser og den Vedholdenhed, hvor- med han flaffede sig Indflydelse hos Reisende, der udrustede sig til fjerne Erpeditioner. Hans længe nærede Formodnin- ger bleve forst bekræftede af Lamanon, La Perouses Ledsager, ved Iagttagelser i Aarene 1785—1787. Dog bleve de upaa- agtede og ikke offentliggjorte, uagtet deres Resultater allerede siden Sommeren i sidstnævnte Aar havde været meddeelte til Condorcet, Secretæren for Académie des Sciences. Den forste, men derfor noget ufuldstændige, Erkjendelse af den vig- tige Lov, at Styrken forandrer sig med den magnetiske Brede, tilkommer ubestrideligt La Perouses ulykkelige, i videnffa- belig Henseende saa vel udrustede Expedition; men selve Loven har, som jeg troer at kunne smigre mig med, forst vundet Liv i Videnflaben ved Vekjendtgjorelsen af mine Iagttagelser fra 1798 til 1804 i det sydlige Frankrig, i Spanien, paa de canariste Oer, i det Indre af det tropiffe Amerika (baade nord og syd sor SEqvator), i det atlantiste Hav og Sydha- vet. Ved de lærde Reiser af Le Gentil, Feuillse og La- caille, ved det forste Forsog til et Heldings-Kort af Wilke (1768) og ved de mindeværdige Verdensomseilinger af Bou- gainville, Cook og Vancouver er der, om end med Instru- menter af meget forfljellig Noiagtighed, anstillet Undersøgelser over Hcldingen, der tidligere var meget forsomt og dog er et saa vigtigt Grundlag for Jordmagnetismens Theorie. Jagt-