Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

81 Afstande fra de Poler, om hvilke Jorden dreier sig; det er de Punkter paa Jordkloden, hvor Magnetnaalens Hel- ding er = 90°, og hvor den vandrette Deel af Kraften altsaa forsvinder; den magnetiske SEqvator, den krumme Linie, hvor Naalens Helding er ----- 0; de Linier, hvor Asvigningen er den samme, og de, hvor Asvigningen er = 0 (isvgoniske Linier og Linier uden Afvigning); de Linier, hvor Heldingen erden samme (isokli- nt ske Linier); de fire Punkter, hvor Jordmagnetismen har storst Styrke, to med forffjellig Styrke paa hver Halvkugle; de Linier, hvor Jordmagnetismens Styrke er den samme (isodynamiske Linier); den bolgeformige Linie, som forbinder de Punkter paa enhver Meridian, hvor Styrken er mindst, med hinanden, og som undertiden ogsaakaldes en dynamisk Wqvator^b; denne Linie salder hverken sammen med den geographifie eller med den magnetifle Wqvator; Begrændsningen af den Zone fordetmeste med ringe Styrke, hvor Magnetnaalens daglige Forandringer, ester Aars- tidernes Forskjellighed, afverlende tage Deel i Pfæno- menerne paa begge Halvkuglerne^. I denne Optælling har jeg kun benyttet Ordet Pol til at betegne de to Punkter paa Jorden, hvor den vandrette Krast forsvinder, fordi man, som jeg allerede har bemærket, i den nyere Tid oste har forverlet disse Punkter (de sande Magnetpoler), hvor Styrkens Maxima ingenlunde ligge, med de fire Punkter paa Jorden, som have den storste Styrke so. Ligeledes har Gauß vi'ist, at det er stadeligt at A. v. Humboldt, Kosmos. IV. ß