Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

82 ville bruge Benævnelsen, Jordens magnetiske 2Irc91, om ren Chorde, som forbinder de to Punkter paa Jordens Overflade, hvor Naalens Helding er = 90°. Den inder- lige Forbindelse, der er mellem de her opstillede Gjcnstande, gjor det heldigvns muligt at kunne sammentrænge og fra tre Synspunkter betragte Jordmagnetismens forviklede Phæ- nomener, overeensstemmende med de tre Mtringer af den ene virkende Kraft (Styrke, Helding og Afvigning). Styrke. Kundskab om den vigtigste Deel af Jordmagnetismen, den umiddelbare Maaling af hele Jordkraftens Styrke, er forst seent fulgt efter Kundskab om Forholdene ved denne Jord- krafts Retning t det vandrette og lodrette Plan (Afvigning og Helding). De Svingninger, af hvis Varighed man ud- leder Styrken, ere forst i Slutningen af det 18de Aarhundrede blevne cn Gjenstand for Forsog, og i den forste Halvdeel af det 19de en Gjenstand for alvorlig og fortsat Undersøgelse. Graham (1723) maalte Svingningerne af sin Heldings-Naal i ten Hensigt at forsøge, om de vare conftante92, og for at finde Forholdet mellem Tyngden og den Kraft, som frembragte dem. Mallet var den forste (1769), der gjorde Forsøg paa ved Antallet af Svingninger i ligestore Tider at bestemme Magnetismens Styrke paa Steder paa Jorden, der vare i lang Afstand fra hinanden. Han fandt med meget ufuld- komne Instrumenter Antallet af Svingningerne i Petersborg (Br. 59° 56') og i Ponoi (67° 4') at være noiagtigt det famine93, hvorved der opstod den feilagtige Mening, som vedligeholdt sig til Cavendish, at Jordkraftens Styrke var den samme under alle Himmelstrøg. Borda har vel aldrig, som han ofte har sortalt mig, af theoretiske Grunde deelt denne Vildfarelse, ligesaalidt som Le Monnier for ham; men Ufuld-