Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

84 af Styrke, et stærkere og et svagere, som ligge i meget ulige Afstande saavel fra Jordens Omdreiningspoler, som fra dens Magnetpoler. Af disse 4 Punkter ligger paa den nord- lige Halvkugle0^- det stærkere (det amerikanfle) under Br. + 52» 19' og Længde 94° 20' V., det svagere (ofte kaldet det sideriske) under Br. -s- 70°? og Længde 117« 40' A., maaflee nogle Grader mindre ostlig. Paa Reisen fra Yarschinft til Jakutfl fandt Erman (1829) Linien for den største Styrke (1,742) ved Deresowsti Ostrow, Længde II50 3P ??)., Br. + 59° 44' (Erman, Magnet. Beob. S. 172 og 540; Sabine i Phil. Transact, for 1850 P. 1. p. 218). Af begge Bestemmelserne er den for det amerikanfle Brændpunkt den sikkreste, især hvad Vreden an- gaaer, „Længden er sandsynligviis noget for vestlig". Den Oval, som rndeslutter det stærkere nordlige Brændpunkt, ligger folgelig i Meridianen gjennem den vestlige Deel af Oversoen (Lake Superior) mellem den sydlige Deel af Hudsonsbugten og den canadiske So Winipeg. Denne Bestemmehe skyldes den vigtige Landreise, der i Aaret 1843 blev foretagen af Ar- tillerie- Capita«« Lefroy, forhenværende Bestyrer af den mag- netiske Station paa St. Helena. „Midten af den Lemniscat, som forbinder vet stærkere og svagere Brændpunkt, synes at ligge nordostlig for Beringsstrcedet, nærmere ved det asiatiske end ved det amerikanste Brændpunkt". Da jeg i den peruanske Andesksede paa den sydlige Halv- kugle, under en Brede af — 7° 2' og Længde 81 0 8' 33., gjennemstar den magnetiske Wqvator, den Linie, hvor Heldin- gen er = O, mellem Micuipampa og Caramarca (1802), bemærkede jeg, at Styrken fra dette mærkværdige Punkt vvrede saavel mod Nord, som mod Syd; dengang og endnu længe efter manglede alle Sammenligningspunkter, og idet jeg sogte