Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
85 at give mine Iagttagelser en storre Almindelighed, opstod den mindre rigtige Tanke hos mig, at Jordens Magnetkraft vorede uafbrudt fra den magnetiske LEqvator til henimod begge Po- lerne, og at Jordkraftens Marimum sandspnligviis laae i disse (hvor Heldingen var --- 90°). Naar man forste Gang kommer paa Spor efter en stor Naturlov, trænge de tidligere dannede Anskuelser fordetmeste til en senere Berigtigelse. Saa- vel ved de Iagttagelser, Sabinens selv anstillede (1818 til 1822) under meget forstjellige Himmelstrog, som ved fiarp- sindig Sammenstilling af mange fremmede (da Svingnings - Forsog med vandrette og lodrette Naale esterhaanden bleve mere almindelige) har han paaviist: at Styrken og Heldingen forandres paa mange forskellige Maader; at Jordkraftens Minimum paa mange Steder ligger langt borte fra den mag- netiste Wqvator; ja at Styrken aftager istedetfor at vore i de nordligste Dele af Canada og Hudsonlandet indenfor Po- larkredsen fra en Brede as 52 o V3 til Magnetpolen (70° Br.) paa en Meridian af omtrent 94° til 95° vestl. Længde. I det af Lefrop fundne canadifie Brændpunkt for den storste Styrke paa den nordlige Halvkugle var Naalens Helding 1845 kun 73° T, og paa begge Halvkugler finder man Jord- kraftens Marima med forholdsviis ringe Helding.96 Hvor fortræffelig og riigholdig end den Mængde af Iagttagelser over Styrken er, som vi skylde Erpeditionerne under Sir James Ross, Moore oz Clerk til det sydlige Po- larhav, bliver der dog endnu endeel Tvivl tilbage med Hensyn til Beliggenheden af det stærkere og svagere Brændpunkt paa den sydlige Halvkugle. Den forste af de nys nævnte Sofa- rere har oftere gjeniiemflaaret de isodynamiste Linier for den storste Værdi af Styrken, og ester en omhyggelig Undersøgelse af hans Iagttagelser lægger Sabine det ene Brændpunkt