Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

# 86 under en Vrede af — 64° og en Længde af 135° 10" Ost. Ross selv, i Beretningen 07 om sin store Reise, formodede dette Brændpunkt i Nærheden af det af d'Urville opdagede Terre d’Adélie, altscia omtrent under en Brede af — 67° og Længde 137° 40' Ost. Det andet Brændpunkt meente han at nærme sig til ved — 60° Brede og 127° 20' vestl. Længde, men var dog tilboielig til at lægge det noget fpMigere98, ikke langt fra Magnetpolen, altsaa t en ostligere Meridian. Esterat have bestemt Beliggenheden af de 4 Maxima for Styrken, stal nu Forholdet mellem Kræfterne selv angives. Disse Angivelser bestemmes enten efter den oftere omtalte, ældre FremgangSmaade, d. ». s. ved Sammenligning med den Styrke, jeg sandt paa et Punkt i den magnetiske SEqva- tor, der stjærer den peruanste Andesksede under en Br. — 70 2 og Længde 81 0 8' V., eller i folge de nyeste Forflag af Poisson og Gauß ved absolute Maalinger.09 Efter den relative Maaling, idet Styrken paa det ovenfor beteg- nede Punkt i den magnetiske Wqvator sættes = 1,000, og da man har fundet Forholdet mellem Styrken t Paris 1827 sBd. IV. S. 67) og den i London, ere Værdierne af Styrken i disse to Slæder 1,348 og 1,372. Omsætter man disse Tal efter den absolute Maalestok, ville de omtrent blive 10,20 og 10,38, og den Styrke, som sor Peru blev sat = 1,000, vil ester Sabine i absolut Maal være = 7,57, altsaa endogsaa storre end Styrken paa St. Helena, som efter samme Maal er = 6,4. Alle disse Tal ville endnu undergaae adstillige Forandringer paa Grund af de forfljellige Aar, i hvilke Sammenligningerne ere foretagne. Men hvilken af Maalestokkene man end bruger, enten den relative (arbitrary scale) eller den absolute, som er at foretrække, maae Bestem- melserne dog kun betragtes som foreløbige; ikkedestomindre