Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

87 kaste de uagtet deres nuværende ufuldkomne Noiagtighed et klart Lps over Jordkraftens Fordeling, en Gjenstand, med Hensyn til hvilken der endnu for et halvt Aarhundrede siden hersiede den dybeste Uvidenhed. De give, hvad der kosmist er det vigtigste, historiske Udgangspunkter for de Kraftfor- andringer, som kommende Aarhundreder ville aabenbare os, og som maaskee foraarsages ved Jordens Afhængighed af Solens paa hun virkende Magnetkraft. Paa den nordlige Halvkugle har Lefroy aldeles tilfreds- stillende bestemt Styrken i det stærkere, canadiske, Brænd- punkt (Br. -s- 52° 19', Længde 94° 20' V.); efter den rela- tive Maalestok er den = 1,878, idet Styrken i London er 1,372; efter den æbfolute100 er den == 14,21. Allerede t New-Iork (Br. -j- 40° 42') havde Sabine ikke fundet Magnetkraften meget svagere (1,803). For det svagere nord- lige, sideriske, Brændpunkt (Br.? -s- 70°, Længde 117° 40' O.) bliver Styrken af Erman ester den relative Maale- stok angiven til 1,74, af Hansteen til 1,76, d. e. efter den absolute Maalestok 13,3. Sydpols-Expeditionen under Sir James Ross har lært os, at Forstjellen mellem begge Brænd- punkterne paa den sydlige Halvkugle sandsynligvirs er mindre end paa den nordlige, men at Kraften i ethvert af de to sydlige Brændpunkter er større end i de nordlige. Styrken i det stærkere sydlige Brændpunkt (Br. — 64°, L. 135° 10' O.) er efter den relative Maalestok^ idetmindste 2,06, efter den absolute 15,60; i det svagere sydlige Brændpunkt (Br. — 60°, L. 127° 20' V?),2 ligeledes ifolge Sir James Ross, efter den relativeMaalestok 1,96, efterven absolute 14,90. Man har iiidseet, at den storre eller mindre Afstand mellem de to Brændpunkter paa den samme Halvkugle er en vigtig Omstændig- hed in eb Henspn til deres individuelle Styrke og hele Fordelingen