Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

88 af Magnetismen. „Omendog Brcendpunkterne paa den sydlige Halvkugle udvise en paafaldcnde større Styrke (t absolut Macil 15,60 og 14,90) end de paa den nordlige (14,21 og 13,30), maa man dog i det Hele taget ikke antage den ene Halvkugles Magnetkraft for stor-re end den andens. Mcn ganske anderledes bliver Forholdet, naar man deler Jordkloden i en østlig og en vestlig Deel efter Meridianerne gjennem 100 o vg 280° (Længde ester Greenwich, regnet fra Vest mod Ost) saalcdes, at den ostlige Halvkugle (den meest continentale) kommer til at indeholde Sydamerika, det atlan- tifke Hav, Europa, Afrika og Asien næsten lige til Baikal; den vestlige (den meest oceaniske og insulare) næsten hele Nord- amerika, det vidt udstrakte Sydhav, Ny-Holland vg cn Deel af det østlige Asien." De angivne Meridianer ligge, den ene omtrent 4° vestlig for Singapore, den anden 13° vestlig for Cap Horn, i selve Meridianen gsenncm Guayaquil. Alle 4 Brændpunkter for Magnetkraftens Maximum, ja endog de to Magnetpoler hore til den vestlige Halvkugle. Adolf Ermans vigtige Iagttagelse af den mindste Styrke i det atlantiske Hav ostlig for den brasilianske Provinds Espiritu Santo (Br. — 20°, L. 37° 24' V.) er allerede bleven omtalt t Naturflildringen:^ han fandt den efter den relative Maalestok 0,7062 (efter den absolute 5,35). Denne Egn for den mindste Styrke er ogsaa to Gange bleven gsen- nemffaaren af Sir James Ross paa hans Sydpols - Expedi- tion,^ mellem Br. — 19° og — 21°; ligeledes af Lieut. Sulivan og Dunlop paa deres Reise til Falklands-Derned Paa det isodynamifte Kort over hele det atlantiste Hav har Sabine fra Kyst til Kyst angivet Linien for den mindste Styrke, fem Ross kalder Equator of less intensity. Den ffjærer det vest-afrikanske Kystland i Benguela ved den por-