Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
tugisiste Colonie Mossamedes (Br. — 15°), har midt i
Oceanet en concav Top i L. 20° 20' V. og hæver sig ved
den brasilianske Kyst til — 20° Brede. Om der ikke Nord
for Wqvcttor (Br. + 10° til 12°), omtrent 20° estl. for
Philippinerne, ligger et andet Strog med temmelig ringe
Styrke (0,97 relat. Maal), ville tilkommende Undersogelser
udbrede et klarere Lys over.
Ester de nu sorhaanden værende Materialier troer jeg,
at der kun er lidt at forandre ved det af mig tidligere angivne
Forhold mellem den svageste Jvrdkrast og den stærkeste, man
hidtil har fundet. Forholdet ligger mellem 1 :2Vs og næsten
1 :3, nærmere ved det sidste Tal; Forskjellen mellem Angi-
velserne ? hidrorer derfra, at man noget vilkaarligt snart har
forandret Minima alene, snart Minima og Maxima samtidigt.
Sabine8 har den store Fortjeneste, forst at have gjort opmærk-
som paa Vigtigheden af den dynamiske Wqvator (Linien
for den mindste Styrke). „Denne Linie forbinder de Punkter i
enhver geographist Meridian, hvor Jordkraften er svagest, den
lebet i mangfoldige Krumninger omkring Jorden; paa hver
Side af den vorer Jordkraften hemmod de hoiere Breder paa
enhver af Halvkuglerne. Den betegner følgelig Grændsen
mellem de to magnetiske Halvkugler paa en langt mere bestemt
Maade end den magnetiske Wgvator, hvor Magnetkrastens
Retning staaer lodret paa Tyngdekraftens. For Magnetis-
mens Theorie er Alt, hvad der umiddelbart angaaer Kraften,
af endnu ftørre Vigtighed end det, der har Hensyn til Naa-
lens Retning, dens vandrette eller lodrette Stilling. Den
dynamiske LEqvators Krumninger ere saa mangfoldige, fordi
de ere afhængige af Kræfter, som udgaae fra fire Punkter
(Brændpunkter) med den storste Jordkraft, der ere usymmetriske
og tillige indbyrdes forfljellige i Styrke. Mærkelig iblandt