Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

90 disse Boininger er især den store Udhvælvning mod Sydpolen i det atlantiske Hav mellem Brasiliens Kyster og det gode Haabs Forbjerg." Aftager Jordkrastens Styrke mærkeligt i de Hvider, hvor- til vi kunne naae? Borer den mærkeligt i Jordens Indre? Den Opgave, hvis Losning fordres ved disse Sporgsmaal, er overordentlig indviklet for Iagttagelser, som gsores i eller paa Jorden; thi naar man paa Reiser i Bjerge vil sammen- ligne Virkningerne i betydelige Holder med hinanden, ligge de overstc og nederste Stationer sselden tilstrækkeligt nær ved hinanden paa Grund af Bjergenes store Masse; fremdeles paavirkes Resultaterne saavel af Steenarternes Natur og paa Gange indbrydende, ikke synlige Mineralier, som af de ikke tilstrækkeligt bekjendte daglige og tilfældige Forandringer i Styrken, naar Iagttagelserne ikke ganffe ere samtidige. Man tilskriver saa ofte Hviden (eller Dybden) alene, hvad der paa ingen Maade tilkommer nogen af dem. Jeg har besogt tal- rige Bjergværker i Europa, Peru, Mexico og Siberien i meget betydelige Dybder, men ingensinde fundet Stedforhold, der paa nogen Maade kunde indgyde mig Tillid. Desuden maa man ved Angivelsen af Dybderne ikke undlade at tage Hensyn til de lodrette Forffjelle -s- og — regnet fra Havets Overflade af (Jordklodens egentlige Middel-Overflade). Gru- berne ved Joachimsthal i Böhmen have næsten 2000 Fods absolut Dybde og naae dog kun tit et Lag, der ligger halv- tredie hundrede Fod over HavetS Overflade.10 Ganske andre og langt gunstigere Forhold frembyde Lufifkibssarterne. Gap- Lussac har hævet sig til 21600 Fods Hoide over Paris; altsaa er den storste relative Dybde, man i Europa har naaet i Borhuller, neppe af denne Heide. Mine egne Iagtta- gelser i Bjergene mellem Aarene 1799 og 1806 have gjort