Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

130 Ad Spørgsmaal 2. Akkvisitions- og Administrationsomkostningerne ved Forsikringen af de smaa Virksomheder kan ikke antages at ville blive større end normalt, naar Sagen lægges an paa en enkelt og praktisk Maade. Ad Spørgsmaal 3. At sikre sig, at de en Gang tegnede Forsikringer holdes i Kraft, vil ikke være vanskeligt. Betingelsen herfor maa dog være, at der tillægges Selskaberne Ret til al i aa skyldig Forsikringspræmie inddrevet ved Udpantning. Forudsat at Selskaberne faar en saadan Ret, vil der næp- pe være noget i Vejen for, at Selskaberne kan gaa ind paa at bære Risikoen i indtil 1 Aar efter, at det Tidsrum, for hvilket der er betalt Præmie, er udløbet. Præmierne kan beregnes med behørig Hensynlagen til en saadan Ekstra-Risiko. Det bør dog være saaledes, at Forsikringstageren bliver pligtig at betale Præmien ikke blot, indtil det Tidspunkt, da et andet Selskab har overtaget Risikoen — men ogsaa indtil han over for det første Selskab bevislig har dokumenteret, at han har tegnet Forsikring andetsteds. Ad Spørgsmaal 4. Tænker man sig, at der oprettes en fælles Forsikrings- anstalt for de smaa Virksomheder inden for Haandværk, In- dustri, Handel og Samfærdsel (ifølge Raadets Angivelse med ialt 53,000 forsikrede Arbejdere), vil Svingningerne i det aar- lige Skadebeløb blive af samme Størrelse, som de har været i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring i Aarene 1901—1908. Skadebeløbet var i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring i denne Periode gennemsnitlig 227,000 Kr. og varierede mellem 175,300 Kr. og 297,000 Kr. — Skadeprocenten varierede mel- lem 69,4 pCt. og 82,5 pCt. I den nye Forsikringsanstalt vilde det aarlige Skadebe- løb, beregnet efter et Middelskadeciffer af 4 Kr. pr. Arbejder, blive gennemsnitlig 212,000 Kr., altsaa omtrent lige saa stort som i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring i Aarene 1901—08. En Forsikringsanstalt med 53,000 forsikrede Arbejdere