Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde
År: 1915
Forlag: Harald Jensen Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 132
UDK: 368
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
regningen af Aarslønnen sættes væsentlig i Vejret, nemlig til
600 Kr. Derimod er jeg noget betænkelig ved denne stærke
Forhøjelse, hvor det drejer sig om de smaa Ulykkestilfælde.
Den foreslaaede Bestemmelse vil t. Eks. medføre, at for en
Fingerbeskadigelse paa 15—20 pCt., der vel som Regel kun
medfører en forbigaaende Arbejdsudygtighed, vil en Vogter-
dreng lyiinne faa samme Erstatning som en giil Landarbejder
med Børn. Dette kan baade være en uforholdsmæssig stor
Erstatning for et saadant Barn, og det vil ogsaa kunne med-
føre visse Fristelser for de smaa F ingerbeskadigclsei s Ved-
kommende. Jeg husker engang i en Jernbeanekupé paa Klani-
penborgbanen at have hørt cd Samtale mellem lo halvvoksne
Drenge om en Kammerat, der for et forholdsvis billigt Køb
i Retning af Fingerbeskadigelse fik tilkendt en Erstatning,
der for et ganske ungt Menneske, der aldrig har haft en større
Sum, maa forekomme som en hel Formue. Der var jo intet
i Vejen for, at man satte Minimum for Aarslønnens Højde
forskelligt under Hensyn til Erstatningsprocentens Størrelse,
t. Eks. for Erstatninger indtil 25 pCt. til 400 Kr., for højere
Erstatninger til 600 Kr.
Med Hensyn til 50 og de følgende Paragrafer skal jeg
tillade mig at bemærke følgende:
Man forstaar her ved' Arbejdsgiver enhver Person, der
beskæftiger andre, ikke alene erhvervsmæssigt, men ogsaa
som Husbond, altsaa t. Eks. en Embedsmand eller en gammel
Dame, der har Tjenestetyende. Ved Arbejder forstaar man
omvendt ikke alene egentlige Arbejdere, men ogsaa Kontori-
sler, Handelspersonale, Privattyende m. ni. Dette er maaske
logisk forsvarligt saaledes at udvide Begreberne Arbejdsgiver
og Arbejder, men del vil ikke forstaas af almindelige Menne-
sker. Kunde man ikke i § 50 simpelt hen sige: Enhver, der
beskæftiger andre (t. Eks. Arbejdere, Kontor- og Butiksmed-
hjælpere, Tyende m. m.) liar i Overensstemmelse med osv.,
saaledes at Arbejdere i § 50, 7. Linie og i § 52 erstattes med
Personer? Disse Paragrafers Affattelse vil formentlig med-
føre, at t. Eks. en Villaejer eller Landbruger, (ler direkte an-
tager en Murer- eller Malersvend til Arbejde i sil Hus, bliver
erstatningspligtig, men i saa Tilfælde kunde man lige saa