Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

År: 1915

Forlag: Harald Jensen Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 132

UDK: 368

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
86 regningen af Aarslønnen sættes væsentlig i Vejret, nemlig til 600 Kr. Derimod er jeg noget betænkelig ved denne stærke Forhøjelse, hvor det drejer sig om de smaa Ulykkestilfælde. Den foreslaaede Bestemmelse vil t. Eks. medføre, at for en Fingerbeskadigelse paa 15—20 pCt., der vel som Regel kun medfører en forbigaaende Arbejdsudygtighed, vil en Vogter- dreng lyiinne faa samme Erstatning som en giil Landarbejder med Børn. Dette kan baade være en uforholdsmæssig stor Erstatning for et saadant Barn, og det vil ogsaa kunne med- føre visse Fristelser for de smaa F ingerbeskadigclsei s Ved- kommende. Jeg husker engang i en Jernbeanekupé paa Klani- penborgbanen at have hørt cd Samtale mellem lo halvvoksne Drenge om en Kammerat, der for et forholdsvis billigt Køb i Retning af Fingerbeskadigelse fik tilkendt en Erstatning, der for et ganske ungt Menneske, der aldrig har haft en større Sum, maa forekomme som en hel Formue. Der var jo intet i Vejen for, at man satte Minimum for Aarslønnens Højde forskelligt under Hensyn til Erstatningsprocentens Størrelse, t. Eks. for Erstatninger indtil 25 pCt. til 400 Kr., for højere Erstatninger til 600 Kr. Med Hensyn til 50 og de følgende Paragrafer skal jeg tillade mig at bemærke følgende: Man forstaar her ved' Arbejdsgiver enhver Person, der beskæftiger andre, ikke alene erhvervsmæssigt, men ogsaa som Husbond, altsaa t. Eks. en Embedsmand eller en gammel Dame, der har Tjenestetyende. Ved Arbejder forstaar man omvendt ikke alene egentlige Arbejdere, men ogsaa Kontori- sler, Handelspersonale, Privattyende m. ni. Dette er maaske logisk forsvarligt saaledes at udvide Begreberne Arbejdsgiver og Arbejder, men del vil ikke forstaas af almindelige Menne- sker. Kunde man ikke i § 50 simpelt hen sige: Enhver, der beskæftiger andre (t. Eks. Arbejdere, Kontor- og Butiksmed- hjælpere, Tyende m. m.) liar i Overensstemmelse med osv., saaledes at Arbejdere i § 50, 7. Linie og i § 52 erstattes med Personer? Disse Paragrafers Affattelse vil formentlig med- føre, at t. Eks. en Villaejer eller Landbruger, (ler direkte an- tager en Murer- eller Malersvend til Arbejde i sil Hus, bliver erstatningspligtig, men i saa Tilfælde kunde man lige saa