Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

116 i Nuncius sidereus siger: sicut areolæ sparsim per æthera subfulgent. Stjernehobene ligge fremdeles enten adspredte i Himmel- rummet, eller tæt og ulige, ligesom lagvis, sammentrcengte i Meelkeveien og begge de Magellanske Skyer. Den største og med Hensyn til Con figuration en af Mælkeveis- Ningen vistnok betydeligste Rigdom af runde Stjernehobe (glo- bular clusters) befinder sig i en Egn paa den sydlige Him- mel 27 mellem Corona australis, Skyttens, Skorpionens Hale og Alteret (RA, 16h 45'— 19h). Men ikke alle Stjernehobe i eller nærved Mælkevejen ere runde og kugledannede; der gives paa dette Strog ogsaa adskillige af uregelmæssige Om- rids, ikke synderlig rige paa Stjerner og med et ikke særdeles tæt Centrum. I mange runde Stjernegrupper ere Stjernerne af lige Størrelse, t andre ere de meget Ulige. 2 enkelte sjeldne Tilfælde frembyde de en smirk rodlig Centralstjerne73 (RA. 2h 10', N. Deel. 56° 21'). Hvorledes deslige Verdens- ser med alle deri vrimlende Sole kunne rotere frit og Ufor- styrret, er et vanfteligt Problem for Dynamiken. Taageplet- ter og Stjernehobe synes dog i det Hele med Hensyn til deres locale Fordeling at være forskjellige Love underka- stede, stjondt man hvad det første Slags angaaer sædvanlig- vis antager, at ogsaa disse bestaae af meget smaa, men endnu fjernere Stjerner. Erkjendelsen af denne Lov vil temmelig væsentlig modificere Gisningerne om hvad man, dristig nok, plejer saa ligefrem at kalde H imm elb ygn in g e n. Og- saa er den Iagttagelse særdeles mærkelig, at runde Taagepletter lettere opløse sig i Stjernehobe end ovale for Teleskoper med lige vild Objcclivaabning og Forstorrel- seskraft?^ Af de ligesom i cg ser sig assluttede Systemer af E tj er-