Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

117 nehobe og Stjernemasser indstrcenke vi os til her at nævne folgende: Plej ad erne: vistnok allertidligst kjendte af de raaeste Fol- keslag, denne Skibsfarts-Stjerne, Pleias arco rovnkecv, som AratUs's gamle Scholiast vel rigtigere etymologiserer end nyere Forfattere, der aflede Navnet af iikéoq (Fylde). Skibsfarten paa Middelhavet varede fra Mai til Begyndelsen af November, fra Plejadernes Aften-Opgang til deres Mor- gen-Nedgang ; Krybben (t Krebsen): efter Plinius nubecula quam Præsepia vocant inter Asellos, en vetpeUov hos Pseudo Eratosthenes; Stjernehoben t Perseus's Sværdhefte, ofte nævnt af de græske Astronomer; Berenices Hovedhaar, der ligesom de tre foregaaende kan sees med blotte Dine; Stjernehoben t Nærheden af Arkturus (Nr. 1663), telestopifl; RA. 13h 34' 12", N. Decl. 29° 14'; over 1000 Smaastjerner af 10 —12 Størrelse; Stjernehoben mellem og (s t Hercules: synlig for det blotte Dje i klare Nætter, i Kikkerten en pragtfuld Gjen- stand (Nr. 1968), med underlig straaleformig udlobende Rand; RA. 16h 35' 37", N. P. Decl. 36° 47'; forst be- skreven af Halley 1714; Stjernehoben ved ra i Centauren: beskrevet af Halley allerede 1677, synlig for det blotte §)je som en kometagtig rund Plet, næsten lysende som en Stjerne af 4m —5m; i stærke Teleskoper sees den som bestaaende af utallige Smaa- stjerner af 13de til 15de Størrelse, der fortætte sig henimod Midten; NA. 13h 16' 38", sydl. Decl. 46 0 35'; i Sir John Herschels Catalog over Stjernehobene paa den sydlige Him-