Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

118 niet Nr. 3504, i Tvcermaal 15' (Capreise p. 21 og 10o, Outi, of Astr. p. 595); Stjernehoben ved x LSydkorset (No 3435): sammensat af mangefarvede Smaastjerner af 12te—16te Størrelse, fordeelte paa et Areal af y48 af en Qvadratgrad; efter Lacaille en Taagestjerne, men ved Sir John Herschel saa fuldstændig oploft, at flet ingen Taage blev tilbage; Centralstjernen fuld- kommen rodstjceret (Capreise p. 17 og 102, PI. 1. fig. 2.); Stjernehoben 47 Toucani Bode; No. 2322 i Sir John Herschels Catalog, eet af de mærkværdigste Objecter paa den sydlige Himmel. Den har ogsaa enkelte Nætter stuffet mig ved sit kometagtige Udseende, da jeg forste Gang kom til Peru og under 12° sydlig Brede faae den hæve sig over Horizonten. Synligheden for det blotte Dje er saa meget mere paafal- dende, som denne Toucans Stjernehob, af 15' til 20 Tvcermaal, staaer paa et ganske stjernetomt Num, i Nær- heden af den lille Magellcmffe Sky. Den er inderst bleg- rosenrod, concentrisk omgiven med en hvid Nand af Smaa> stjerner (14m til 16m), næsten alle lige store og viser alle ydre Kjendetegn paa kuzelformig Dannelse/ ° Stjernehoben i Andromedas Delte ved v i dette Stjernebillede. Oplosningen af den berømte Taageplet t Andromeda til Smaastjerner, af hvilke 1500 ere kjeudelige, horer til de mærkværdigste Opdagelser i vor Tids beskuende Astronomie. Det er George Bond,^6 Medhjælper ved Obser- vatoriet i Cambridge, i de forenede Stater (Marts 1848), hvem Fortjenesten skyldes denne Opdagelse, der tillige vidner om den fortrinlige Lysstyrke i den der opstillede Refractor, med et Objectiv af 14 Pariser Tommers Tvermaal; end ikke en Reflector med Speil af 18 Tommers Gjennemsnit lod ahne mindste Spor af Stjerner i den omhandlede Taageplet.^ Maaskee