Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

\ ■ ■ 119 er Stjernehoben i Andromeda allerede ved Enden af 10de Aarhuudrede anfort som en Taage af oval Form; me er sikkert er det, at Simon Marius (Mayer fra Guntzenhausen: den Samme der ogsaa bemærkede Farveverling ved Scintilla- itonen78), forst den 15de Decbr. 1612 har ret kjendt og om- stændeligen beskrevet denne, Tycho ubekjendte, Taageplet, som et nyt, stjernelost, vidunderligt Verdenslegeme. Et halvt Aarhundrede sildigere beffjceftigede Boulliaud, Forfatteren af Astronomia philolaica, sig med samme Gjenstand. Hvad der iovrigt giver denne Stjernehob, af 201/2 Længde og over 1 o Brede, en særegen Charakteer, ere de to mærkelige, indbyrdes med Længdearen parallele, meget smalle sorte Stri- ber, som efter Bonds Undersøgelse revneagtigt ffjærer den heelt igjennem. Denne Egenstab minder stærkt om en lignende af Sir John Herschel, beskreven og afbildet Længderidse i en uoplost Taage paa den sydlige Hemisphcere, Ro. 3501 (Cap- reise p. 20 og 105 Pl. IV. fig/2. Jeg har til dette Udvalg af mærkelige Stjernehobe ikke fojet den store Taage i Orions Bælte, fljondt vi have Lord Nosse og hans Kæmpereflector at takke for vigtige Opdagelser om den; thi det forkom mig, at det var mere passende at omtale de af sammme oploste Partier i Afsnittet om Taage- pletterne. Den største Sammendyngning af Stjernehobe, men ingenlunde af Taagepletter, finder Sted i Mælkevejen^ (Galaxias, Arabernes Himmel-Flod der danner ligesom en Sphærens Storcirkel under en Heldingsvinkel af 30° mod ZEgvator. Mælkevejens Poler ligge: NA. 12h 4*1', nordl. Decl. 27° og NA.0^ 47' sydl. Decl. 27°; og saale- des dens Nordpol nær ved Berenices Hovedhaar, dens Syd- Pol mellem Phonir og Hvalfisken. Ligesom alle planetariske